Omikrons oprindelse er et mysterie for forskere, men ny udgivelse kommer med tre mulige bud

Coronavarianten omikron adskiller sig i både sit arvemateriale og sygdomsforløb så meget fra tidligere virusvarianter, at det for eksperter er et mysterium, hvordan den er opstået. Dansk professor henviser på baggrund af en ny udgivelse i Science til tre mulige hypoteser, der peger i hver sin retning.

Artiklens øverste billede
Det første smittetilfælde af den nye og tilsyneladende mere smitsomme variant omikron blev opdaget den 8. november i Sydafrika, og har siden spredt sig til 40 lande. Men det er fortsat en gåde for eksperter hvordan den nye variant, der adskiller sig markant i både arvemasse og sygdomsforløb, er opstået Foto: Siphiwe Sibeko

Dag for dag begynder der langsomt at tegne sig et mere tydeligt sygdomsbillede af den nye coronavariant omikron, i takt med at sundhedsmyndighederne i Sydafrika indsamler flere data fra den første store smittebølge med omikron i verden, som har sit epicenter i den sydafrikanske provins Gauteng.

Men omikrons præcise oprindelse er fortsat et mysterium for forskerne.

Tilsyneladende ser omikron ifølge de sydafrikanske eksperter ud til at være op mod tre gange så smitsom som deltavarianten, der i dag udgør 99 pct. af coronatilfældene på verdensplan.

De seneste offentliggjorte data af sygdomsforløbene hos omikron-smittede i Sydafrika fra landets sundhedsmyndigheder peger derudover på, at sygdomsforløbet ved omikron i det store hele er mildere end ved tidligere varianter, men rammer den helt unge befolkningsgruppe hårdere.

Det understreges i en ny rapport lørdag fra det sydafrikanske medicinske forskningsråd, der viser, at en langt mindre andel af patienterne bliver indlagt på intensivafdeling eller har behov for ilt, men at flere patienter under 20 år indlægges med coronavirus.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Omikron er indtil videre blevet bekræftet i mere end 40 lande, men ifølge WHO er der endnu ikke registreret et eneste dødsfald med den nye variant.

Ifølge Eskild Petersen, der er professor emeritus på Klinisk Institut ved Aarhus Universitet, er der fortsat mange usikkerheder forbundet med de seneste meldinger fra Sydafrika, da undersøgelserne baserer sig på små og usystematiske datasæt. Alligevel tør han godt konkludere, at omikron skiller sig ud fra mængden.

»De friske data fra WHO, NICD og det medicinske forskningsforbund i Sydafrika begynder at indikere et billede af, at omikron opfører sig noget anderledes end de varianter, vi kender i forvejen,« siger Eskild Petersen.

Omikrons distinkte karakter har fået Eskild Petersen, der også er formand Den europæiske sammenslutning af klinisk mikrobiologi og infektionssygdommes task force for nye infektioner (ESCMID), sammen med en lang række andre forskere til at undersøge, hvad årsagen kan være, og ikke mindst hvor omikron stammer fra.

Omikron blev første gang påvist i Sydafrika den 8. november, men forskere kender endnu ikke til den oprindelige smittekilde.

Eskild Petersen henviser til en artikel fra decemberudgaven af videnskabelige tidsskift Science, hvor en række internationale forskere opstiller og diskuterer tre sandsynlige hypoteser om omikrons oprindelse.

Hvad der står klart efter nærmere videnskabelig gennemgang af omikrons genetiske opbygning er, at omikron ikke har udviklet sig ud fra tidligere varianter som delta eller alfa. Det er den såkaldte fylogenetiske afstand for stor til, forklarer Eskild Petersen.

»Når man sekventerer arvemateriale, kan man se, hvad afstanden er mellem to virusceller eller dyr. På den måde kan man kortlægge hvor mange ændringer i DNA’et der er mellem dig og en gorilla, eller i dette tilfælde hvordan virus udvikler sig,« siger han.

Fordi omikrons arvemateriale adskiller sig så meget fra de flere millioner genomer af coronavirus, man i forvejen kender til, lyder den første hypotese ifølge nogle forskere på, at omikron har cirkuleret længe blandt mennesker, op mod halvandet år, men indtil nu er gået under radaren hos sundhedsmyndighederne.

Den anden hypotese lyder på, at omikron har udviklet sig i en menneskelig vært, der har været immunkompromitteret grundet anden sygdom eller medikamenter, og hvis immunforsvar derfor ikke har kunnet kontrollere virusset.

»Det vil sige, at virusset ikke har været udsat for det pres, som et normalt immunsystem vil udsætte det for. Derfor er den smittede gået rundt med en langvarig, kronisk virusinfektion, hvor virusset ganske langsomt er muteret,« forklarer Eskild Petersen.

Op mod syv måneder lange sygdomsforløb med coronavirus er tidligere dokumenteret blandt udiagnosticerede HIV-patienter i netop Sydafrika, hvor over 13 pct. af befolkningen er smittet med HIV, svarende til mere end otte millioner mennesker.

Denne teori bakkes op blandt flere sydafrikanske forskere, da landets mange HIV-smittede har længe været bekymringspunkt hos sundhedsmyndighederne i Sydafrika, særligt efter opdagelsen af beta-varianten i landet i september 2020.

»Vi har grunde til at tro, at nogle af de varianter der opdages i Sydafrika potentielt kan være direkte forbundet med HIV,« sagde virolog Tulio de Oliveira fra Sydafrikas nationale genomovervågningsagentur i april til The New York Times.

Også i Danmark har man registreret markant længere sygdomsforløb med corona hos immunkompromitterede patienter, påpeger Eskild Petersen

Den sidste hypotese, som forskergruppen opstiller i Science og som i Eskild Petersens øjne er den mest sandsynlige, lyder på, at virusset er overført fra mennesker til en dyrevært, hvor den har muteret sig og siden blevet overført tilbage til en menneskelig vært.

»Coronavirus er jo et zoonotisk virus, og fordi dyr har anderledes immunsystemer end vi har, kan virusset mutere på andre betingelser end i mennesker. Det var basalt set den udvikling, som vi så blandt mink i Danmark sidste efterår,« siger Eskild Petersen.

Regeringen besluttede i november 2020 at aflive alle mink i Danmark grundet frygten for at de fem muterede minkvirusvarianter, som Statens Serum Institut i løbet af efteråret registrerede blandt mink og hos ansatte på farme i Nordjylland, ville sprede sig yderligere.

Hvilket dyr, der rent hypotetisk kan have været vært for en zoonotisk mutation af Omikron, har dog hverken de internationale forskere eller Eskild Petersen nogen pålidelige indikationer om.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen