Fakta: Mere end hver ottende har fået tredje vaccinestik

Over 750.000 i Danmark - svarende til godt hver ottende - har fået et tredje stik med en coronavaccine.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

Det seneste døgn har 4.692 personer fået det første eller andet stik med en coronavaccine. Imens har over 26.000 fået det tredje stik - et såkaldt booster-stik - det seneste døgn.

Det viser lørdagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

75,8 procent af befolkningen er færdigvaccinerede mod covid-19. Det svarer til mere end 4,4 millioner mennesker.

Læs her, hvordan det går med vaccinationen af de forskellige grupper:

Første revaccination:

I noget tid er udvalgte grupper i samfundet blevet tilbudt et tredje stik. Det er blandt andet været plejehjemsbeboere, borgere med særlig nedsat immunforsvar og borgere, der er 85 år eller derover.

Alle over 18 år skal dog tilbydes revaccination, og invitationen kommer seks måneder efter andet stik.

Samlet set har 754.507 borgere fået et tredje vaccinestik i forbindelse med revaccination. Det svarer til 12,8 procent af befolkningen.

Gruppe 1-9:

I vaccinegrupperne 1-9 indgår blandt andre borgere over 65 år, sundhedspersonale, særligt udsatte og deres pårørende.

I denne gruppe har 1.561.951 fået første stik med en vaccine. Det svarer til 97,0 procent af målgruppen. 1.555.351 - svarende til 96,7 procent af målgruppen - er færdigvaccinerede.

Gruppe 10A: Borgere i alderen 60-64 år.

Påbegyndt: 266.458 personer (94,3 procent).

Færdigvaccinerede: 264.842 (93,7 procent).

10B: Borgere i alderen 55-59 år:

Påbegyndt: 323.557 (93,1).

Færdigvaccinerede: 320.823 (92,3).

10C: Borgere i alderen 50-54 år:

Påbegyndt: 311.724 (91,8).

Færdigvaccinerede: 308.261 (90,8).

10D1: Borgere i alderen 16-19 år samt 45-49 år:

Påbegyndt: 542.455 (88,7).

Færdigvaccinerede: 529.987 (86,7).

10D2: Borgere i alderen 20-24 år samt 40-44 år:

Påbegyndt: 548.661 (83,4).

Færdigvaccinerede: 529.309 (80,5).

10D3: Borgere i alderen 25-29 år samt 35-39 år:

Påbegyndt: 533.489 (79,3).

Færdigvaccinerede: 507.770 (75,5).

10D4: Borgere i alderen 30-34 år:

Påbegyndt: 268.883 (77,9).

Færdigvaccinerede: 253.721 (73,5).

Gruppe 11: Borgere i alderen 12-15 år:

Påbegyndt: 198.773 (73,0).

Færdigvaccinerede: 179.052 (65,7).

Opgørelsen medregner kun de vaccinerede borgere, som stadig er i live og har bopæl i Danmark.

Statens Serum Institut (SSI) opgør antallet af vaccinerede i forhold til befolkningen og ikke antallet af personer, der skal vaccineres.

Det gør SSI, fordi instituttet ønsker at vurdere, hvor tæt Danmark er på flokimmunitet.

Bemærk, at antallet af personer, der har fået første stik, også omfatter dem, der har færdiggjort vaccinationen. De, der har fået vaccinen fra Johnson & Johnson, som kun kræver ét stik, er også med i begge tal.

SSI gør opmærksom på, at der kan være en forsinkelse i registreringen af de givne vacciner.

Kilder: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen