Fortsæt til indhold
Indland

Frustrerede læger og patienter: Hvor bliver sundhedsreformen af?

Supersygehusene er ved at være en realitet, men endnu er der ingen plan for det nære sundhedsvæsen, som skal tage sig af langt flere patienter i fremtiden. Det er essensen af en bred kritik fra en lang række organisationer, som kalder regeringen uambitiøs på sundhedsområdet. De foreløbige meldinger fra regeringen er de velkendte: flere nærhospitaler og nye sundhedsklynger, som skal sikre et tættere samarbejde om sundhed lokalt. Ikke godt nok, lyder det fra kritikere.

Den tidligere kræftpatient Julie Meldrum Kruse oplevede, at der ikke var nogen, som stod klar til at gribe hende, da sygehuset slap. Hun endte med selv at købe sig til et længere genoptræningsforløb hos en privat fysioterapeut. Foto: Nicolai Lorenzen

Da den 37-årige Julie Meldrum Kruse en junidag for to år siden blev udskrevet fra Herlev Hospital efter at have fået fjernet en stor kræftknude i hjernen, var hun stort set lam i venstre side.

Lige efter operationen fik hun et intensivt genoptræningsforløb på hospitalet, hvor en ergoterapeut arbejdede specifikt på at træne hendes hjerne, venstre ben…