De svageste gik forgæves efter retshjælp under coronanedlukning

Begrænset adgang til retshjælp under dele af coronakrisen går ifølge tænketank ud over svages retssikkerhed.

Tusindvis af danskere søger hvert år gratis juridisk rådgivning hos 42 retshjælpskontorer landet over.

Men under coronakrisen har den gratis retshjælp været helt eller delvist lukket ned, og mange har måttet gå forgæves efter rådgivning fra frivillige jurister og jurastuderende.

En kortlægning fra den juridiske tænketank Justitia viser, at to ud af tre retshjælpskontorer ikke tog imod henvendelser i en periode på mellem en uge og op til to en halv måned efter nedlukningen i marts sidste år.

Da samfundet igen genåbnede, blev kontorerne lukket op igen, men med store begrænsninger i muligheden for personligt fremmøde.

Det er et stort problem for målgruppen - de udsatte og svageste grupper i samfundet, lyder det fra tænketankens vicedirektør, Birgitte Arent Eiriksson.

- Det at fjerne muligheden for, at man personligt kan møde op, gør det vanskeligt for især de svageste borgere, som typisk har svært ved at begå sig i juridiske processer.

- De har brug for at snakke med nogle mennesker. Så når man lukker for adgang til retshjælpen, så har de borgere ikke mulighed for at gøre deres ret gældende, siger hun.

Derfor bør man ifølge vicedirektøren lave en strategi, der sikrer, at adgangen til retshjælpskontorer kan opretholdes, hvis samfundet igen skulle blive ramt af en lignende krise.

- En del af strategien skal være, at man prioriterer de svageste, så de kan møde op på kontorerne, naturligvis med brug af behørige værnemidler, siger Birgitte Arent Eiriksson.

Man kan ifølge vicedirektøren også se på muligheder for rådgivning via video eller andre digitale platforme.

- Vi mener også, det er på tide med en mere digital omstilling af retshjælpskontorerne.

- Allerede i dag er der problemer med den geografiske dækning, og hvis man kan omsætte en del af hjælpen til noget digitalt, kan man komme bredere ud, siger hun.

Birgitte Arent Eiriksson er med på, at de svageste grupper ofte har det vanskeligt med at benytte digitale muligheder.

- Derfor bør det også undersøges, hvordan disse borgere kan komme med på den digitale vogn. Det kan eksempelvis være hjælp til at bruge de digitale redskaber på herberger og andre steder.

Hun håber, at anbefalingerne kan indgå i en revision af retshjælpsmodellen, som Justitia har efterlyst gennem flere år.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.