Unge smitter hinanden med vilje

Unge i Aalborg opsøger andre coronasmittede unge for selv at blive smittede, så de kan få et langtidsholdbart coronapas. Jan Nielsen, der står i spidsen for kommunens Sundhedsberedskab, advarer mod at lave den slags eksperimenter.

Artiklens øverste billede
Den populære festgade Jomfru Ane Gade i Aalborg blev fra torsdag lukket i 14 dage på grund af de høje smittetal i kommunen. Nedlukningen gælder serveringssteder beliggende på Jomfru Ane Gade, Jomfru Anes Gård og Ny Mølle Stræde. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

En sommer med samvær, fester, restaurantbesøg og kolde øl på værtshuse helt uden at skulle tænke på corona, hyppige test og gyldige coronapas.

Det lyder åbenbart så fristende, at flere unge i Aalborg opsøger andre unge, der er smittede med coronavirus for selv at blive smittede, så de efter overstået infektion kan se frem til otte måneders immunitet og dermed gyldigt coronapas.

Det skriver TV2 Nord, der har talt med flere unge i byen og set beskeder florere mellem de unge, der opfordrer hinanden til at få »det corona der overstået«.

»Der er jo nogen, der spørger, kan jeg ikke komme op og få en kop kaffe hos dig og få en krammer? Kan du ikke lige spytte i min vodka-Redbull?« siger Julius Wendelbo, studerende på professionshøjskolen UCN i Aalborg, til mediet.

Smitten er lige nu særlig høj i Aalborg, der med 272,9 smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge har landets næsthøjeste incidens. Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut. Fredag lukkede Vor Frue Sogn ned på grund af de høje smittetal, hvilket betyder, at der aktuelt er i alt tre nedlukkede sogne i kommunen.

Jeg vil opfordre til, at det skal man ikke eksperimentere med. Vi ser nogle alvorlige tilfælde blandt de unge mennesker

Jan Nielsen, direktør i Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune.

Også barerne i byens populære festgade, Jomfru Ane Gade, er i denne uge blevet lukket ned af Folketingets epidemiudvalg som konsekvens af de høje smittetal.

Lignende sag efterforsket i Sverige

På grund af smittesituationen holdt Aalborg Kommune pressemøde den 28. maj, og allerede her spurgte netmediet Mig og Aalborg til rygterne om, at nogle unge med vilje smitter hinanden.

»Jeg har hørt rygtet. Jeg vil opfordre til, at det skal man ikke eksperimentere med. Vi ser nogle alvorlige tilfælde blandt de unge mennesker,« sagde Jan Nielsen, der er direktør i Ældre- og Handicapforvaltningen og står i spidsen for Aalborg Kommunes Sundhedsberedskab.

Også direktør for Zwei Grosse Bier Bar og repræsentant for Jomfru Ane Gade Henrik Foget Jensen havde hørt rygterne. Han kom med samme opfordring:

»Man leger med sit helbred. Det her er ikke en fotovogn, man skal forsøge at undgå ude på landevejen. Vi skal tænke os om, så lad være med sådan noget,« sagde han.

Også i Sverige er gymnasieelever blevet mistænkt for at organisere spredning af coronavirus. Det skrev SVT i slutningen af sidste år på baggrund af en politirapport fra Politiet i Östersund.

Ifølge mediet blev politiet opmærksom på, at studerende i gymnasiet aktivt søgte folk, de kendte, der var syge med covid-19 for selv at blive smittet. Planen var derefter at sprede infektionen yderligere.

Politiet afsluttede dog efter kort tid efterforskningen, da der ikke var nok beviser at gå videre med. Desuden var det ifølge ledende efterforsker Niklas Stjernlöf uklart, hvorvidt det er en kriminel handling bevidst at lade sig smitte.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.