Tidslinje: Sådan rykkede slutdatoen for vaccinationskalenderen sig fra juni til september
Sundhedsstyrelsen har justeret på vaccinationskalenderen, siden den første gang blev lanceret kort efter nytår. Den norske sundhedsstyrelse undrer sig over Danmarks optimistiske prognoser.
Hvornår er den danske befolkning færdigvaccineret, så vi forhåbentlig kan vende tilbage til en normal hverdag efter snart halvandet år med restriktioner, forsamlingsloft og nedlukninger? Det spørgsmål har Sundhedsstyrelsen siden januar forsøgt at give sit bedste bud i den såkaldte vaccinationskalender.
Kort efter nytår vurderede styrelsen, at alle voksne borgere ville være færdigvaccineret sidst i juni. Siden har prognosen rykket sig adskillige gange. Jyllands-Posten giver her er et overblik over, hvordan vaccinationskalenderen har rykket sig i løbet af det seneste halve år.
27. juni
Efter godkendelsen af de første vacciner mod covid-19 lancerede Sundhedsstyrelsen den 8. januar den såkaldte vaccinationskalender. I den første prognose vurderede styrelsen, at alle voksne danskere, der ønsker en vaccine, ville være færdigvaccineret den 27. juni.
Sundhedsstyrelsen understregede i den forbindelse, at der skulle tages en række forbehold, da det på tidspunkt ikke stod klart, hvor mange doser vaccine Danmark ville modtage.
4. juli
På grund af mangel på leverancer af vaccinedoser i marts valgte Sundhedsstyrelsen den 28. januar at rykke vaccinationskalenderen med en uge. Således forventedes det på dette tidspunkt, at alle voksne kunne være færdigvaccineret i uge 26, der løber frem til den 4. juli.
18. juli
Den 5. marts måtte Sundhedsstyrelsen igen justere vaccinationskalenderen. Denne gang skyldtes det, at to nye vacciner (Johnson & Johnson og Curevac), der afventede godkendelse i EU, ville blive leveret til Danmark senere end ventet. Af den grund blev slutdatoen for det danske vaccinationsprogram rykket til den 18. juli.
15. august
Blot en uge efter at Sundhedsstyrelsen havde justeret vaccinationskalenderen, måtte styrelsen igen oplyse danskerne om, at de måtte vente yderligere fire uger på slutdatoen for vaccinationsprogrammet. Torsdag den 11. marts oplyste Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse, at forsinkelsen skyldtes, at vaccination med Astrazenecas vaccine var sat i bero efter indberetninger om alvorlige blodpropper blandt de vaccinerede.
25. juli
Efter flere gange at have udskudt slutdatoen for vaccinationsprogrammet valgte Sundhedsstyrelsen den 17. marts at fremrykke datoen flere uger. Ændringen skyldtes, at Astrazenecas vaccine igen ventedes at blive taget i brug, efter at man havde undersøgt en eventuel sammenhæng mellem blodpropper og brug af vaccinen.
1. august
Efter at de danske sundhedsmyndigheder suspenderede vaccinen fra Astrazeneca med yderligere tre uger, valgte Sundhedsstyrelsen den 25. marts endnu en gang at udskyde slutdatoen i vaccinationskalenderen. Suspenderingen af vaccinen betød, at danskerne på det tidspunkt forventedes færdigvaccinerede den 1. august. Altså en forsinkelse på en uge.
25. juli
En forventning om at modtage et større antal doser vaccine fra producenten Johnson & Johnson betød, at Sundhedsstyrelsen den 29. marts endnu en gang justerede vaccinationskalenderen frem. Derfor forventede styrelsen på denne dag, at alle borgere over 16 år ville være færdigvaccineret den 25. juli.
8. august
Den 14. april bekræftede Sundhedsstyrelsen, at Danmark stopper brugen af Astrazenecas vaccine. Beslutningen betød, at den forventede slutdato for, hvornår alle danskere, der ønsker det, er blevet færdigvaccineret, rykkede ind i august. Nærmere bestemt til uge 31.
Op til fire ugers forsinkelse
Den 3. maj kom det frem, at sundhedsminister Magnus Heunicke havde oplyst Folketingets partier om, at vaccinen fra Johnson & Johnson også tages ud af det danske vaccinationsprogram, da den formodes at være forbundet med en række sjældne blodpropper blandt de vaccinerede. Sundhedsstyrelsen oplyste i den forbindelse, at det danske vaccinationsprogram ville blive forlænget med op til fire uger for de 25-39-årige.
12. september
På forårets sidste dag, den 31. maj, oplyste Sundhedsstyrelsen, at danskerne nu først skal forvente at være færdigvaccineret mod coronavirus et stykke inde i september. Udskydelsen skyldtes denne gang, at der forventedes 1,1 mio. færre doser leveret til Danmark i juni og juli.
På den opdaterede vaccinationskalender kunne man den 1. juni se, at slutdatoen er rykket til den 12. september.
Manglen på vaccinedoser fik regeringen til at anmode Sundhedsstyrelsen om at revurdere de to vacciner fra henholdsvis Johnson & Johnson og Astrazeneca, der er taget ud af det danske vaccinationsprogram.
Herunder kan du se den aktuelle vaccinationskalender fra Sundhedsstyrelsen. Artiklen fortsætter under grafikken.
Påvirker danskerne
De mange justeringer og forsinkelser af vaccineplanen påvirker de mange danskere, der venter på, at normaliteten indfinder sig.
Det forklarer Andreas Lieberoth, der er adfærdsforsker og lektor i pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet, og som har været leder af et internationalt forskningsprojekt om coronapandemien.
»Hvis vi eksempelvis får at vide, at det er 1. august, så begynder vi at bygge nogle ret robuste billeder af, hvordan fremtiden ser ud, som vi tager ejerskab over. Hvis det så bliver rykket, så er det ikke bare en dato, men hele vores fantasiunivers om, hvordan 2021 skal se ud, som skal ombygges, og på et psykologisk plan er det super frustrerende,« siger han.
Ifølge Andreas Lieberoth kan forsinkelserne af vaccineplanen gå ud over danskernes motivation for at overholde restriktionerne under pandemien.
»Hvis vi havde forventet at skulle på værtshus, når vejret blev godt, så kan vi også hurtigt komme til at føle, at vi har ret til det. På den måde kan vi godt blive styret mere af vores lyst og psykologiske behov, end hvis vi havde indstillet os på, at det først ville blive til oktober,« siger han.
Norsk styrelse undrer sig
I takt med at vaccineplanen er skredet, har eksperter og embedsmænd i både Danmark og udlandet kritiseret prognosen, som de mener er for optimistisk. I Norge forventes alle at være færdigvaccineret i uge 37, og i Sverige forventes man at være færdig senest i uge 41. De prognoser har ikke ændret sig væsentligt de seneste måneder, skriver Politiken.
Sundhedsstyrelsen i Norge undrer sig over, hvorfor den danske sundhedsstyrelse har været så optimistisk i prognoserne.
»Når det gælder fremtidige leverancer af vacciner, er det jo skønsmæssigt, hvor optimistisk man vælger at være med hensyn til antallet af doser. Hvad der afgør det, er forskelligt, og du må spørge danskerne, hvorfor de er så optimistiske,« siger Jasper Rick Litmann, der er assisterende direktør i den norske sundhedsstyrelses coronavaccinationsprogram, til Politiken.
Jyllands-Posten forsøger at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen.