Magnus Heunicke laver krav om to coronatest om ugen for genåbning

Justitsministeriet, Sundhedsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, KL og Danske Regioner har inviteret til pressemøde om testindsatsen, som skal styrkes yderligere.

Artiklens øverste billede
Sundhedsminister Magnus Heunicke. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

På et pressemøde onsdag oplyste regeringen, at den nu har sat fart i planer om at mangedoble den danske testkapacitet som en forudsætning for at kunne genåbne samfundet.

»Vi har haft et møde med Kommunernes Landsforening og regionerne om, hvordan vi gør hele testsetuppet klar til det, der bliver næste fase af genåbningen. Det er en samfundskontrakt, hvor vi kræver af de brancher og landsdele, der kan åbnes, at der skal være test to gange om ugen,« sagde sundhedsminister Magnus Heunicke på mødet og fortsatte:

»Det kræver noget af den enkelte borger, arbejdsgiver - og af os. Det er det, som vi har forberedt med regionerne og KL nu.«

Justitsminister Nick Hækkerup, som også deltog på pressemødet, præciserede yderligere, at det bliver en forudsætning for enhver genåbning fra nu af, at testkapaciteten er helt oppe i niveau på det område.

Statsminister Mette Frederiksen meldte i weekenden ud, at hun ser en markant højere testindsats som en forudsætning for en yderligere genåbning af Danmark. Det er det krav, som nu er blevet helt konkret.

Det vil kræve en markant højere testkapacitet end den nuværende for at nå i mål. Danske Regioner oplyste på pressemødet, at den nuværende kapacitet er på omkring 200.000 tests om dagen. Det tal inkluderer både pcr- og lyntest.

Hvis alle voksne danskere nu fremover skal testes to gange om ugen, vil det kræve ca. den tidobbelte kapacitet - altså til ca. 1,4 mio. test om dagen.

Ud fra det nuværende omkostningsniveau regnede Nyhedsbureauet Ritzau som led i et spørgsmål ved pressemødet sig frem til, at det vil give en omkostning på op mod 9 mia. kr. om måneden. Ritzaus journalist spurgte til sidst, om det overhovedet er muligt at leve op til den nye målsætning.

»Det er det her, der er ambitionen. Vi vil gøre det for at kunne genåbne. Men det er en monstrøs opgave, vi står overfor,« svarede Nick Hækkerup.

SSI-chef Tyra Grove Krause nævnte onsdag morgen også hyppige lyntest som en forudsætning ved genåbning.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil deltog også i onsdagens pressemøde. Her gjorde hun det klart, at den øgede testindsats også bliver afgørende for, at ungdomsuddannelser og den sidste del af folkeskolen kan vende tilbage til fremmøde.

»Hvis vi skal lykkes, så gælder det ligesom for alt andet under corona også for skoleområdet, at der skal være et tæt samarbejde. Og så er det vigtigt, at de unge lader sig teste. Det er en forudsætning for, at man kan komme tilbage på gymnasier og erhvervsskoler, og at modellen for det holder,« sagde hun.

I et interview med TV 2 News efter pressemødet gjorde Magnus Heunicke det klart, at regeringen er villig til at gøre kraftige opfordringer om to ugentlige tests til decidere krav, hvis det viser sig, at borgerne ikke følger den nye anvisning efter genåbning.

»Alternativet er at holde lukket i længere tid,« sagde Heunicke, efter han først roste danskerne for indtil videre at have været flittige til at lade sig teste.

Han gjorde det også helt klart, at den kraftigt øgede testindsats er en af de forudsætninger, som sundhedsmyndigheder tager med i de beregninger, som skal lægge til grund for en genåbning.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.