Politisk flertal har indgået en aftale om en ny epidemilov

Den nye epidemilov træder i stedet for den lovgivning, som efter hastebehandling blev vedtaget af Folketinget i foråret 2020.

Et bredt flertal i folketinget har indgået en aftale om en ny epidemilov. Loven sikrer, at der er faglighed bag og demokratisk opbakning til de i nogle tilfælde vidtrækkende beslutninger, som det kan være nødvendigt at træffe af hensyn til folkesundheden. Den nye epidemilov værner om individets rettigheder og sikrer øget gennemsigtighed omkring beslutningerne. Det skriver Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Danmark kæmper fortsat med en Corona-epidemi, som Folketinget, regeringen og sundhedsmyndighederne skal kunne handle på inden for fornuftige juridiske rammer. Sådan vil det være et godt stykke ind i 2021. Derfor er et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet blevet enige om indholdet i epidemilov, som skal sikre balancen mellem behovet for at træffe hurtige beslutninger og hensynet til, at der skal være parlamentarisk opbakning og faglighed bag.

»Hverken Folketinget eller regeringen skal igen stå i en situation som i foråret 2020, hvor vi med stor hast måtte vedtage en ny epidemilov for at have de fornødne beføjelser til at kunne inddæmme og forebygge smitte med covid-19. Nu får vi snart en langtidsholdbar epidemilov, som udgør den nødvendige juridiske ramme for danske myndigheders håndtering af alvorlige smitsomme sygdomme - også i fremtiden. En lov som et bredt flertal i Folketinget står bag,« siger Magnus Heunicke, sundheds- og ældreminister.

Den nye epidemilov træder i stedet for den lovgivning, som efter hastebehandling blev vedtaget af Folketinget i foråret 2020. På det tidspunkt steg smitten med COVID-19 med bekymrende fart, og en meget smitsom virus, som vi ikke kendte til på forhånd, skulle håndteres. Derfor fik sundheds- og ældreministeren udvidet sit politiske handlerum, og myndighederne fik mulighed for at indføre en række vidtgående tiltag. Hastelovgivningen blev omfattet af en solnedgangsklausul, som betyder, at den bortfalder den 1. marts 2021.

»I dag er vi klogere på covid-19 end vi var i foråret, og der er udsigt til, at de første vacciner vil være klar om kort tid. Regeringen har lyttet til de øvrige partiers ønsker til en kommende epidemilov, og vi deler ønsket om parlamentarisk kontrol og gennemsigtighed omkring tiltag, som kan være særdeles indgribende over for borgerne,« siger Magnus Heunicke.

Kristian Hegaard, retsordfører for De Radikale hæfter sig ved, at der ikke længere kan blive tale om tvang i forbindelse med en pandemi.

»Vi har landet en ny epidemilov, der rummer flere af retsstatens elementære principper. Tvangsmedicineringen er kommet ud af loven. Og aftalen er truffet hen over midten, hvilket er meget tilfredsstillende.«

SF fokuserer på et bedre beredskab.

»Der bliver gennemsigtighed i beslutningerne. Og i fremtiden vil vi være væsentligt bedre forberedt, hvis vi rammes af en ny pandemi,« pointerer SF’s sundhedsordfører Kirsten Nordmann Andersen.

Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten, hæfter sig ved hensynet til den enkelte i forhold til fællesskabet i den nye aftaletekst.

»Vi har fundet en balance mellem at tage hensyn til den enkelte og santidig tage hensyn til de generelle frihedsprincipper. Og når man i fremtiden laver indgreb, kan de ikke strækkes ud over fire uger, uden at Folketinget igen skal tage beslutning om, hvad der herefter skal ske.«

Per Larsen, sundhedsordfører for De Konservative, er også tilfreds.

»Nu får vi en robust epidemilov, og vi får demokratiet tilbage. Det er en kæmpe styrke i forhold til nu, hvor ministeren har vide beføjelser. Folketinget kommer til at træffe beslutningerne - et rigtigt godt fundament.«

Henrik Dahl, sundhedsordfører for Liberal Alliance, peger på, at det politiske ansvar bredes ud.

»Vi har fået en tredje sygdomskategori. Det er svært at forholde sig til ukendte sygdomme, men det kan vi nu med den tredje kategori. Det er fantastisk godt, at vi har fået en covid-19-lov og ikke en Mette Frederiksen-lov.«

Epedimiloven blev præsenteret af regeringen og partierne bag i forbindelse med et doorstep fredag foran Folketingssalen i Vandrehallen på Christiansborg.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.