Fagforening: Utrygheden er vendt tilbage

Coronaudbruddet på Ringsted Slagteri bliver ved med at vokse i omfang. Slagteriarbejdernes fagforening erklærer tillid til både slagteri og sundhedsmyndigheder trods stigningen.

Artiklens øverste billede
Der er cirka 900 ansatte på Danish Crowns slagteri i Ringsted. Arkivfoto: Lars Krabbe

Fortællingen om det seneste større coronaudbrud i Danmark begyndte søndag.

En ansat fra Danish Crowns slagteri i Ringsted var på sygehuset med mistanke om anden sygdom, men fik også konstateret corona.

Beredskabet blev sat i værk med det samme. Skrækscenariet ville være en kopi af situationen i Tyskland, hvor slagterigiganten Tönnies' storslagteri i Nordhrein-Westfalen har oplevet over 1.400 smittetilfælde.

Nu på dag seks af Ringsted-udbruddet er der foreløbigt 44 smittede slagteriansatte, men der er udsigt, til, at dette kan stige yderligere, da man endnu venter svar på coronatests af en betragtelig del af de ansatte.

Fagforeningen NNF organiserer slagteriarbejderne i Ringsted og resten af Danmark. På trods af de stigende smittetal blandt medlemmerne er forbundets næstformand Jim Jensen tilfreds med Danish Crowns indsats.

»Vi er en fagforening. Vi er ikke kloge på, hvad man gør i situationen, så så længe man læner sig op ad sundhedsmyndighedernes anbefalinger og gør alt, de beder om, så har vi ingen grund til at ønske mere eller andet. Og jeg har ikke hørt andet, end at de råd er blevet fulgt,« siger Jim Jensen.

Han ved dog godt, at han lige nu er næstformand for en række ansatte, der er blevet ængstelige.

»Der er et element af utryghed, der er vendt tilbage. Da Danmark blev lukket mere eller mindre ned, tog vores medlemmer stadig på arbejde. Det var dengang forbundet med en utryghed, som så siden har været mere eller mindre ved at dø ud. Men med det smittetryk, der er lokaliseret i Ringsted, er der mange af vores medlemmer dernede, som ikke er trygge. Og det skal vi for alt i verden se, om vi kan lave om,« siger Jim Jensen.

For at forsøge at slå smitten ned igen er der lanceret en række tiltag, som sundhedsmyndighederne har været inde over.

Blandt andet er produktionen på slagteriet omtrent halveret, og der er iværksat testning af alle ansatte på slagteriet. De næste syv uger skal alle ansatte testes en gang om ugen.

Men at det overhovedet er kommet så vidt med smitten, er kommet bag på NNF. Man troede, at forholdene på slagterier i Danmark var så meget bedre end i Tyskland, at det også sikrede imod coronasmittens indtog. Det var derfor også det budskab, man gav videre til tyske medier, da de i forbindelse med Tönnies-udbruddet begyndte at interesere sig for den dengang smittefri danske produktion.

»Jeg var i TV 2 i går aftes. Der spillede de et gammelt klip med min formand Ole Wehlast, der udtalte sig - set med den viden, vi har i dag, en smule skråsikkert - om, at han var overbevist om, at vi ikke ville få corona på danske slagterier,« siger Jensen og forklarer videre:

»Det sagde han blandt andet fordi, vi for det første har et helt andet setup end i Tyskland: Vi har en arbejdsgiver, der har vores medlemmer som decideret ansatte, og der er også løn under sygdom. Så vi synes, at vi har haft en helt andre forudsætninger. Dermed var vi også overbeviste om, at vi måske kunne gå ram forbi. Der var vi måske lidt for optimistiske.«

Har udbruddet i Ringsted så givet anledning til alligevel at se på, om noget skal gøres anderledes?

»Nej. For vi gør os ingen illusioner om, at vi er klogest på det her område. Det må være sundhedsmyndighederne, der kommer og siger til. Det, der nok adskiller os fra mange andre steder, er, at vi arbejder mange mennesker på samme sted og i nedkølede lokaler. Og hvis myndighederne synes, det udgør en særlig risiko, er det dem, der må sige, hvis det skal laves om.«

»Men hvis vi havde indtryk af, at de anbefalinger, myndighederne kommer med, så ikke bliver fulgt, så skulle du nok se, at vi vågnede til dåd. Det er bare ikke det indtryk, vi har.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.