Her anbefaler Sundhedsstyrelsen brug af mundbind

I en række situationer anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man beskytter sig med mundbind. Få et overblik her.

Artiklens øverste billede
Nye retningslinjer vil bl.a. betyde, at der i myldretiden skal bruges mundbind, når man benytter offentlig transport. Arkivfoto: Nanna Navntoft

Sundhedsstyrelsen har fredag udvidet sine anbefalinger til brug af mundbind. Det anbefales nu, at man fra lørdag 1. august begynder at benytte mundbind i de travle timer i den offentlige trafik.

Her anbefaler Sundhedsstyrelsen brug af mundbind og ansigtsvisir:

  • Hvis du er smittet eller har symptomer på covid-19 og skal bryde din selvisolation for at transportere dig til og fra sygehuset.
  • Hvis du er på vej hjem fra for eksempelvis lufthavnen efter en rejse i et højrisikoområde i udlandet og skal i selvisolation.
  • Hvis du er nær kontakt til en, som er smittet, og skal bryde selvisolation for at transportere dig til og fra test.
  • Hvis du er pårørende og ikke kan holde afstand til en person i øget risiko. Det kan for eksempel være ved behov for pleje og omsorg.
  • Hvis du skal med offentlig transport, og det ikke er muligt at holde afstand.
  • I erhvervsmæssig sammenhæng hvor hyppig eller langvarig kontakt ansigt-til-ansigt er uundgåelig.
  • Ved store forsamlinger som for eksempel optog, hvor hyppig eller langvarig kontakt ansigt-til-ansigt ikke kan undgås eller ikke kan forebygges med andre tiltag som afstand med videre.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen