I skyggen af coronakrisen: Tusindvis af borgere kan gå rundt med uopdaget kræft
Kræftens Bekæmpelse vurderer, at tusindvis af borgere med symptomer på alvorlig kræft har holdt sig væk fra egen læge under coronakrisen.
Omkring 6.000 borgere har under coronakrisen haft så alvorlige symptomer på kræft, at de skulle have været undersøgt på hospital i et kræftpakkeforløb. Men det er ikke sket, fordi de undlod at kontakte deres egen læge, som skulle henvise dem til hurtig udredning.
Det viser beregninger, som Kræftens Bekæmpelse har lavet på baggrund af tal fra sundhedsmyndighederne.