Her er flest ramt af coronasmitte

Tal fra Statens Serum Institut viser store forskelle på udbredelsen af coronasmitte i de danske kommuner – se kortet i artiklen.

Artiklens øverste billede
Der er tydelige regionale forskelle på fordelingen af coronasmitte i Danmark. Billedet her er dog fra Tyskland. Foto: Andreas Gebert/Ritzau Scanpix

Noget tyder på, at Nordjylland er det sikreste sted at befinde sig, hvis man vil undgå smitte med covid-19.

Den seneste epidemiologiske overvågningsrapport fra Statens Serum Institut, som blev udgivet torsdag eftermiddag, viser således, at regionen med 31,2 pr. 100.000 indbyggere har det laveste antal registrerede smittede i landet.

Der er tale om en større andel smittede end for bare en uge siden, men regionen rangerer stadig lavest på landsplan. Herefter kommer Region Syddanmark med en smittegrad på 34,7 pr. 100.000 indbyggere, mens man finder den absolut højeste andel i Region Hovedstaden, hvor 94 pr. 100.000 indbyggere, eller 1.735, er konstateret smittede.

Ser man alene på København by, er andelen endnu højere med 103,3 pr. 100.000 indbyggere.

I Region Midtjylland hedder tallet 40,6 pr. 100.000 indbyggere, og i Region Sjælland lander man på 55,3.

Flest smittede på Sjælland

Ud af de i alt 3.344 registrerede smittede torsdag finder man således 2.173 af dem på Sjælland, selv om landsdelen kun huser 45 pct. af Danmarks befolkning.

Det skal dog bemærkes, at der er et stort mørketal, da man har haft en teststrategi, hvor personer med milde symptomer ikke er blevet testet. Også andre faktorer kan spille ind, så konklusionerne skal tages med et vist forbehold.

Ser man på de enkelte kommuner, står det klart, at coronavirussen har ramt stort set alle steder. Undtagelsen er Fanø og Samsø kommuner, som ser ud til fortsat at ligge på nul smittede. Til gengæld har Læsø fået de eller det første smittetilfælde inden for de seneste syv dage sammen med Ærø.

Om det er ét eller flere, er det dog svært at sige, pga. måden tallene gøres op på. På Læsø Kommunes hjemmeside lyder det:

»Læsø Kommune har verificerede data ved Statens Serum Institut, som bekræfter, at der er foretaget positiv covid-19-test. De kommunespecifikke data opgøres pr. 100.000 borgere. Antallet af bekræftede tilfælde er fortsat få, og grundet et indbyggertal på ca. 1.800, fremgår Læsø Kommune i kategorien ”ustabil incidens”.«

Epicenter i Herning

Ser man på det samlede antal smittede i kommunerne, finder man i Jylland flest smittede i Herning Kommune, hvor flere end 100 pr. 100.000 har fået påvist covid-19.

Det har fået virolog fra Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen til at pege på et hestestævne, som blev holdt for tusindvis af mennesker i Jyske Bank Boxen og MCH Messecenter Herning i marts.

Hingstekåringen 2020 samt messen Hest og Rytter var allerede i gang, da statsminister Mette Frederiksen den 11. marts annoncerede, at Danmark mere eller mindre skulle lukke ned, og at man frarådede forsamlinger på mere end 1.000 mennesker. Alligevel valgte arrangøren at fortsætte, da der ikke var tale om et påbud.

»Det er helt logisk, at det har betydet noget. Det er den bedste forklaring, man kan give på de mange smittede i Herning,« siger Allan Randrup Thomsen til Politiken.

Holstebro Kommune har næstflest smittede med 60-99 pr. 100.000.

Også de seneste syv dage har Herning Kommune markeret sig blandt de jyske kommuner, som har flest nye tilfælde af covid-19. Sammen med Brønderslev, Holstebro, Struer og Ringkøbing-Skjern kommuner har de alle haft 30 eller flere smittede pr. 100.000 indbyggere.

Fyn har til gengæld ingen kommuner med over 30 smittede pr. 100.000 de seneste syv dage, og samlet set er Svendborg Kommune den hårdest ramte på øen med 60-99 smittede pr. 100.000 indbyggere.

Ser man på Sjælland, markerer København, Frederiksberg, Slagelse, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Glostrup og Vallensbæk sig med 100 eller flere smittede pr. 100.000.

Men de seneste syv dage er der sket markante stigninger i både Sorø, Ringsted, Solrød, Gribskov, Hillerød og Bornholms kommuner samt en lang række andre hovedstadskommuner. De har alle registreret flere end 30 nye smittede pr. 100.000 indbyggere.

Sundhedsstyrelsen har ændret retningslinjerne for, hvem der kan blive testet, hvilket betyder, at personer med milde symptomer fremover vil kunne blive henvist af egen læge til en test. Sundhedsstyrelsen regner med at kunne teste 10.000 om dagen i næste uge og 15.000 efter påske.

Fredag formiddag viste tal fra Statens Serum Institut, at 3.672 personer er registreret smittet af coronavirus i Danmark. Dødstallet var torsdag oppe på samlet 123 personer.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.