Herning er provinsens epicenter: Virusekspert peger på omstridt hestestævne

Udenfor Sjælland er Herning stedet, hvor den største andel af borgerne er smittet med coronavirus.

Artiklens øverste billede
Hingstekåringen 2020 samt messen Hest og Rytter i Jyske Bank Boxen og MCH Messecenter Herning fortsatte på trods af myndighedernes anbefalinger. Foto: Joachim Ladefoged

Tager man et kig på danmarkskortet over antallet af coronasmittede vil man hurtigt kunne aflæse, at Herning skiller sig ud som den kommune udenfor Sjælland, hvor den største andel af borgerne er smittet med coronavirus.

Avisen Danmark har talt med ekspert i virologi fra Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen for at få hans vurdering af, hvorfor Herning er endt som jysk epicenter for coronavirussen.

Og viruseksperten peger på et omstridt hestestævne som hovedårsagen til, at Herning skiller sig negativt ud i forhold til de øvrige kommuner i Jylland og på Fyn.

»Jeg vurderer, at hestestævnet er den væsentligste årsag på grund af antallet af deltagere,« siger Allan Randrup Thomsen til Avisen Danmark.

Det mødte da også kritik, da arrangørerne bag hestemessen med omkring 50.000 deltagere fortsatte, selv om regeringen anbefalede, at alle arrangementer med over 1.000 forsamlede mennesker blev aflyst eller udskudt.

Allan Randrup Thomsen forklarer, at store forsamlinger altid er et godt sted for en virus at sprede sig, og han vurderer, at virussen med stor sandsynlighed har spredt sig i lokalsamfundet i Herning under og efter afholdelsen af stævnet.

Hestearrangementet i Herning strækker sig over fem dage og var nået midtvejs, da statsminister Mette Frederiksen i begyndelsen af marts dukkede op på tv-skærmen og opfordrede til, at større arrangementer blev aflyst.

Direktøren for Dansk Varmblod, som stod i spidsen for afviklingen af Hingstekåringen 2020 samt messen Hest og Rytter i Jyske Bank Boxen og MCH Messecenter Herning, har tidligere fortalt til Jyllands-Posten, at det kom som et chok for dem, at de pludselig skulle tage stilling til, om hestemessen skulle fortsætte, og at man savnede hjælp fra de relevante myndigheder.

»Hvis de relevante myndigheder mente, at risikoen ved at holde arrangementet var for stort, skulle de have stoppet det. De er de eneste, som sidder med viden om denne sag,« lød det efter stævnet fra Casper Cassøe, der er direktør for Dansk Varmblod.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.