Coronakrisen presser regeringens klimaplaner

For godt en uge siden præsenterede Klimarådet sine anbefalinger til, hvordan Danmark reducerer udledningen af CO₂ og andre drivhusgasser med 70 pct., men siden har coronavirussen sendt en torpedo ind i den ambition – både politisk og økonomisk.

For det første handler dansk politik i disse dage ikke om meget andet end at minimere de sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser af udbruddet af coronavirus.

Og derfor står dansk økonomi over for en mulig alvorlig nedtur, og regeringens hjælpepakker udskriver i disse dage milliardregninger for den danske statskasse.

Ifølge flere partier vil det uundgåeligt få konsekvenser for forhandlingerne om de klimahandlingsplaner, som regeringen ellers skulle forhandle med Folketingets partier i den kommende tid.

For Mette Abildgaard (K) er der ingen tvivl om, at de ekstraregninger, som i disse dage bliver udskrevet, vil vanskeliggøre klimaindsatsen:

»Det her kommer til at lægge beslag på en væsentlig del af statens midler, som var disponeret til anden side. Vi skulle til at forhandle klimahandlingsplaner. Det står så stille. Klimaforandringerne forsvinder ikke, fordi der kommer en pandemi, så vi skal stadigvæk bruge de samme midler. Men vi er mere udfordrede i at finde finansieringen til det,« siger Abildgaard.

Giver ikke mening

Hun finder det ikke realistisk, at dansk erhvervsliv har råd til – på den anden side af coronakrisen – at betale store summer for at realisere klimaambitionerne.

»Den situation, vi er havnet i, kalder på øget omsorg for dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser,« siger hun.

Dansk Folkepartis partiformand, Kristian Thulesen Dahl, tror slet ikke, at det er realistisk at lande aftaler om klimahandlingsplaner i løbet af foråret.

»Vi kan ikke begynde at diskutere nye byrder for virksomhederne, før vi ved, hvordan det her ender. For eksempel giver det ikke mening at diskutere flyafgifter, hvis flyselskaberne ikke har nogen passagerer på grund af coronavirussen,« siger Thulesen Dahl og fortsætter:

»Vi bliver nødt til at skyde nogle processer omkring klimahandlingsplanerne. Indholdet kan man også første vurdere, når vi ved, hvor langt denne krise rækker. Jo mere samfundsøkonomien bliver ramt, jo mere må vi forholde os til det.«

Hvor mange milliarder, staten kommer til at bruge på coronainitiativer, er endnu alt for tidligt at sige. Søndag præsenterede regeringen en aftale om lønkompensation, der som udgangspunkt koster statskassen en lille håndfuld milliarder, men flere tiltag er på vej, og den samlede regning kan blive langt større, vurderer økonomisk overvismand, Carl-Johan Lars Dalgaard.

Hold omkostningerne nede

Statens pludselige ekstraomkostninger på coronatiltag vil nødvendiggøre, at udgifterne til en 70 pct.’s CO₂-reduktion i 2030 holdes så langt nede som muligt, vurderer han.

»Der er lavet en bindende klimalov, så den omstilling skal vel foretages under alle omstændigheder. Men i og med at vi nu har andre ting at bruge penge på, er det meget vigtigt, at klimaomstillingen sker så omkostningseffektivt som muligt,« siger Carl-Johan Lars Dalgaard.

I Klimarådets anbefalinger er der flere ekstraregninger til erhvervslivet – bl.a. foreslår rådet, at det skal koste 1.500 kr. at udlede et ton drivhusgas i 2030.

Trods et erhvervsliv, som p.t. er ramt af coronakrisen, er netop afgifter vejen frem i den aktuelle situation, vurderer overvismanden.

»Når riget fattes penge, bliver det endnu vigtigere at sikre de mest omkostningseffektive løsninger. Her er afgifter helt centrale,« siger han og understreger:

»Det nuværende tilbageslag vil ikke nødvendigvis kompromittere vores muligheder for den grønne omstilling, men der skal virkelig være fokus på at være omkostningseffektiv.«

Virtuelle møder

Fra Enhedslisten lyder det, at coronaudbruddet ikke må bremse kampen for klimaet.

»Coronakrisen risikerer at sende os ind i en økonomisk krise, og det skal vi håndtere fornuftigt, så vi har ressourcer til de omstillinger, der er behov for. Det er ikke en mulighed ikke at løse klimakrisen,« siger partileder Pernille Skipper (EL) og understreger, at regeringen er »nødt til« at få lavet en klimahandlingsplan før sommer.

De Radikale har truet regeringen på livet, hvis der ikke er indgået en politisk aftale om klimahandlingsplaner inden grundlovsdag.

Jyllands-Posten ville gerne have spurgt De Radikales leder, Morten Østergaard, der har smidt det ultimative kort, om coronakrisen har blødt op på partiets krav.

Men Østergaard har ikke ønsket at udtale sig.

Fra regeringen lød det før weekenden, at forhandlingerne om klimahandlingsplaner ikke bliver sat på hold på grund af nedlukningen af det danske samfund.

»Regeringen ønsker at fastholde fremdrift på klimaområdet og er derfor ved at planlægge, hvordan det bedst kan tilrettelægges under de nye omstændigheder, herunder afholdelse af fortsatte sættemøder og forhandlingsmøder virtuelt,« oplyste Klimaministeriet i en mail.