Hjemmearbejde med fire børn: »I går gik der rimelig meget skærm i den«

Med fire børn i alderen 5 til 11 år har Charlotte Lodberg Martens og hendes mand indrettet sig i skiftehold. Store dele af Danmark har rykket arbejdet ind i stuen eller hjemmekontoret.

Artiklens øverste billede
Charlotte Martens arbejder hjemme fra huset i Valby, mens hun og hendes mand forsøger at passe fire børn. Privatfoto

Charlotte Martens ”har den”, da Jyllands-Posten fanger hende på telefonen fredag eftermiddag. ”Den” dækker over hendes fire børn, der ligesom de øvrige i Danmark må tilbringe deres tid hjemme de næste to uger.

Og mens hendes mand arbejder inde på husets ene kontor, har hun taget børnene med ud i haven for at blive luftet.

»I går gik der rimelig meget skærm i den. Vi bliver nødt til at få lidt mere struktur på det. Jeg håber, at vi får en form for hverdag, hvor der eksempelvis er ”skole” fra 10 til 12. Medmindre man vil have børn, som sidder og glor på skærm hele dagen i 14 dage, bliver man nok nødt til at prøve at begrænse det,« konstaterer Charlotte Martens fra Valby i København.

Da Mette Frederiksen onsdag aften annoncerede, at næsten alle offentlige arbejdspladser og dermed også skoler, daginstitutioner samt uddannelsessteder lukker de næste to uger, lød det, at også private arbejdspladser burde sende deres ansatte hjem for at arbejde.

Charlotte Martens er chief creative strategist i reklame- og kommunikationsbureauet Advice, hvor man som mange andre steder har valgt at holde medarbejderne hjemme. Men det er ikke uden udfordringer, når tvillingerne på 5 og de to andre børn på 9 og 11 også er der.

Derfor måtte Charlotte Martens og hendes mand kigge dybt i hinandens kalendere for at få et overblik over de vigtigste møder.

»Vi arbejder i en form for skiftehold, hvor vi skiftes til at have børn eller gå afsides og prøve at få lavet noget arbejde. Hvis vi er så uheldige at have Skype-møder på samme tid, må de se på iPad - der må vi være pragmatiske. Og så er der nogle timer om dagen, hvor børnene må se fjernsyn eller spille, så vi kan få lavet noget begge to,« siger Charlotte Martens.

Parret har stadig ikke fundet en rutine, og en stor del af torsdag blev brugt på at få hjemmearbejdspladserne op at køre rent praktisk. Samtidig er der begyndt at tikke lektier ind fra de to ældstes skole.

Kontortiden bliver mest af alt brugt på møder, og Charlotte Martens gør sig ingen forhåbninger om at kunne lave en skarp skillelinje mellem privat- og arbejdsliv den næste tid.

»Det bliver en vekselvirkning fordelt ud over hele dagen, og så kan man prøve at arbejde om eller om morgenen, før børnene står op.«

Om børnene vil få en daglig plan for deres skolearbejde, ved Charlotte Martens ikke endnu, men hun forestiller sig, at det nok bliver i en mere løs form end decideret hjemmeskole.

»Lærerne er pragmatiske. De ved godt, at vi også prøver at passe vores arbejde hjemmefra, og at det hele skal fungere.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.