Fem gode råd til dig, der nu skal arbejde hjemme

Tusindvis af danskere skal nu arbejde hjemme. Her er fem gode råd fra en mand, der tre år i træk arbejdede hjemmefra.

Artiklens øverste billede
Regeringen opfordrer til, at danskere arbejder hjemmefra for at mindske spredningen af corona-virussen. Arkivfoto: Jason Redmond/Reuters

I tre år arbejdede Mads Bonde Broberg som Jyllands-Postens London-korrespondent fra et hjemmekontor i sin lejlighed. Herunder giver han fem bud på gode råd til danskere, der som følge af coronakrisen skal arbejde hjemmefra i de kommende uger. Rådene henvender sig til folk, der udfører kontorarbejde.

1. Gør det til et arbejde

Sørg for, at det er ligesom at ”gå på arbejde” – bare derhjemme - med en mødetid om morgenen, en frokostpause og fyraften. Deadlines kan hjælpe med at sikre, at man får noget fra hånden, selvom man befinder sig i hjemlige omgivelser. Hvis din chef ikke sætter deadlines, kan du eventuelt selv lave en plan for, hvad du skal have lavet i løbet af en given dag.

2. Drop joggingbukserne

For nogle kan det være en idé at tage almindeligt arbejdstøj på, f.eks. en skjorte, frem for at sidde sidde ubarberet i joggingbukser eller nattøj. På den måde kommer dagen til at virke mest muligt som en normal og professionel arbejdsdag.

3. Lad privatliv være privatliv 8-16.

Vent med at gøre rent, købe ind eller føre lange telefonsamtaler med venner og familie til du har fri. Sørg for at arbejdstid er arbejdstid, og fritid er fritid.

4. Husk afveksling

Kom ud. Hvis man både arbejder og bor i samme bygning, kan man blive skør. Under normale omstændigheder kan man gå på café eller lignende og spise frokost. Det går muligvis ikke i disse corona-tider, men måske kan man opholde sig lidt i haven, eller gå en tur i en park.

5. Skab et kontormiljø

Det optimale er naturligvis et hjemmekontor, hvor man kan lukke døren. Det gør det også nemmere rent fysisk at ”gå på arbejde” og derefter lukke døren ved fyraftenstid og holde fri. Den mulighed har alle dog ikke, men måske kan man på anden vis etablere et hjørne i hjemmet, der er ”arbejde”, og hvor der ikke er fyldt med vasketøj eller legetøj.

Mange skal nok arbejde fra en bærbar og dermed en mindre computerskærm end sædvanligt. Det kan man godt vænne sig til, men overvej om det kan være en god idé at skaffe en almindelig mus, som man kan koble til.

Andre gode råd?

Har du har et godt råd til hjemmearbejde, så send en e-mail til journalisten bag artiklen (klik på navnet i toppen og derefter e-mail-ikonet). Disse råd kan så indgå i en opdateret udgave af artiklen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.