Fortsæt til indhold
Indland

Kritiske læger: Vi vil ikke uopfordret blande os i folks børneplaner

Hvert 10. barn undfanges på en fertilitetsklinik, så fremover skal den praktiserende læge tale med kvinder i den fødedygtige alder om de vanskeligheder, som rygning, overvægt, alkohol og manglende motion indebærer i forhold til at blive gravid. Lægerne er kritiske, mens jordemødrene er begejstrede.

Den 33-årige Linda Kronborg Thygesen med sin tre måneder gamle datter, Lily, er ikke umiddelbart begejstret ved udsigten til, at læger fremover skal have pligt til at bringe graviditet, livsstil og alderens betydning for fertiliteten på banen, når kvinder som hende dukker op hos lægen i andre sammenhænge. Foto: Christian Lykking

»Sig mig, har du tænkt over at få børn?«

Det spørgsmål skal fremover falde, når en ung kvinde mellem 18 og 30 år sidder over for sin praktiserende læge. Også selv om besøget intet har at gøre med fertilitet, underliv, prævention eller ønsket om at blive gravid, men også kan handle om smerter i albuen, ondt i livet eller udslæt over hele kroppen.

Det fremgår…