Mastesag skal op på ministerens bord igen
Minister kaldes i samråd om vestjysk højspændingslinje, og partier bag projektet vil drøfte, om længere stræk kan lægges i jorden.
Sagen har egentlig ligget stille i et år, men en række partier kræver nu en ny politisk behandling af den 170 km lange højspændingslinje, som skal hænge i luften på master gennem Vestjylland.
Det sker, efter at Jyllands-Posten har afdækket, at udenlandske eksperter stik imod den officielle fortælling finder det teknisk muligt at lægge forbindelsen i jorden, hvis der afsættes de fornødne investeringer. En pointe, som stod på en af de bagerste sider i eksperternes rapport. Senest er det kommet frem, at staten fik rettet i konklusionen på selvsamme rapport, der ellers er blevet omtalt som »uvildig«.
Enhedslisten kalder på den baggrund klima- og energiminister Dan Jørgensen i samråd for at få en forklaring.
»Jeg tøver ikke med at sige, at det er en skandale,« siger folketingsmedlem Henning Hyllested (EL), der har fulgt sagen tæt.
Han hæfter sig ved, at Dan Jørgensen på et samråd i september sagde, at »teknologisk er det ikke muligt p.t.« at grave forbindelsen ned.
»Jeg har virkelig tryktestet det her i mit system,« sagde ministeren og tilføjede:
»Men det er simpelthen fysikkens love, at det ikke er muligt at gøre det over de lange stræk med de volt, der er tale om her.«
Enhedslisten kræver bl.a. svar på, om Folketinget har fået »den fulde sandhed om de tekniske muligheder«.
»Det er en alvorlig sag,« mener Henning Hyllested.
Gletsjerne venter næppe
Den vestjyske linje hænger sammen med en politisk aftale fra 2016, som S, V, DF, LA, R, SF og K stod bag. Her blev det aftalt, at nye 400 kilovolt-forbindelser som udgangspunkt »etableres med luftledninger« i modsætning til den hidtidige politiske plan, som sagde, at den slags nye forbindelser skulle lægges »i jorden«. Også blandt disse partier lyder et krav om at genåbne sagen.
»Vi synes, at vi skal have en fornyet diskussion om, hvorvidt længere strækninger kan graves ned – også selv om det koster ekstra penge og kan forsinke projektet. Den diskussion har vi aldrig haft, fordi vi fik at vide, at det kunne bare ikke lade sig gøre,« siger energiordfører Morten Messerschmidt (DF).
En professor har forklaret, at det er teknisk muligt at lave en forbindelse i jorden, men at det vil være meget dyrt, meget svært og tage flere år at udvikle en løsning.
Liberal Alliance efterlyser »bedre og mere grundige svar«, der inkluderer den fortiede vurdering fra de udenlandske eksperter.
»Hvis det er teknisk muligt at få gravet mere ned, så man skåner boligejerne, så er det ikke prisen, der skræmmer os,« siger partileder Alex Vanopslagh (LA), der er valgt i Vestjyllands Storkreds.
De Konservative vil have nedgravet så meget som muligt, men tvivler på, at det kan lade sig gøre.
»Nu må ministeren gå tilbage og trykprøve ministeriet og styrelsen. Men hvis svaret bliver, at vi om 10 år måske kan lave en løsning, så har vi ikke tid til at at vente på det. Allerede i dag bliver møller sat i stå, fordi nettet ikke kan aftage strømmen, når det stormer,« siger energiordfører Orla Østerby (K), som advarer mod at forsinke den grønne omstilling:
»Gletsjerne venter næppe på os, fordi vi lige skal have noget tid til at finde noget teknologi, der kan grave kablerne ned.«
I Venstre lægges linjen af eksminister Lars Chr. Lilleholt (V), som har sendt en sms til Jyllands-Posten:
»Hvis der er nogen fagfolk, som mener, at det kan gøres anderledes, og at der findes endnu bedre løsninger, så er det oplagt at tage fat i klimaministeren, og så tager vi også stilling til det.«
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra klima- og energiminister Dan Jørgensen.
Energinet har oplyst, at fuld kabellægning »ikke kan udelukkes som en mulighed, hvis tid og omkostninger ikke spiller nogen rolle«.
»Vi har bare brug for forbindelserne nu og ikke om 10-15 år, og derfor er konklusionen entydig,« udtalte Energinet-direktør Henrik Riis søndag aften i en pressemeddelelse, hvor det blev kaldt »uansvarligt« at kabellægge mere end 15 pct. af forbindelsen i jorden.
Det vil ifølge Energinet få som konsekvens, at det »samlede danske elnet bliver truet på sin stabilitet«.