Sådan blev der rettet i uvildig rapport om master gennem Vestjylland

På en landevej uden for Videbæk ligger en jysk version af Wiens kejserlige have.

Den blev bygget i 1920’erne af Lauge Laugesen, en driftig mand, som opdagede, at det væltede op med sten, da heden blev dyrket. Dem ville han bruge til noget, så han begyndte at stable stenene, der tog form som pyramider, høje, trapper og terrasser.

Tanken var at skabe noget smukt og seværdigt på den golde hede – og det lykkedes. Laugesens Have var i sine bedste år en turistattraktion på højde med Himmelbjerget. Et traktørsted blev opført, entréen blev sat til 25 øre, og Lauge Laugesen endte som en holden mand.

I dag er traktørstedet blevet et kursuscenter, og offentligheden har fået fri adgang. Midt i haven ligger stadig en stenbakke, og på toppen kan man skue ud over det åbne landskab, gule marker, grønne træer.

»Nyd udsigten,« står der på et skilt.

Lidt endnu.

For lige der, hvor udsigten åbner sig, skal luftledningerne og masterne gå igennem. Der skal den 170 km lange højspændingsforbindelse fra Holstebro til den dansk-tyske grænse passere.

Stedets direktør, Søren Elbæk, viser rundt. Et hjørne af haven skal fældes. Sheltere skal flyttes. Selv bor han i en tjenestebolig, som kommer til at ligge ca. 70 meter fra ledningerne. Han bryder sig ikke om det.

»Støjen er det, der bekymrer mig mest,« siger Søren Elbæk om ledningerne, der gnitrer i vådt vejr.

Ud over at være direktør for det 3F-ejede kursuscenter er han socialdemokratisk viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune. Fordi han selv påvirkes af projektet, har han erklæret sig inhabil og er gået uden for døren, når byrådet har drøftet sagen. Men han fortæller alligevel gerne om sit syn på projektet.

Søren Elbæk mener egentlig, at Vestjylland har givet sit bidrag til den grønne omstilling med de mange vindmøller, der står til lands og til havs i området. Nu kommer masterne og ledningerne oven i det.

»Vi har hele tiden som politikere argumenteret for, at det her skulle graves ned. Det blev undersøgt, og det blev også besluttet, at en uvildig udenlandsk instans – jeg tror, det endte med nogle canadiere – skulle lave en second opinion. Det blev gjort, og det blev afvist,« siger Søren Elbæk, som har godtaget forklaringen om, at linjen ikke kan lægges i jorden:

»Nå. Det kan den så ikke.«

Men som Jyllands-Posten har beskrevet, er det teknisk muligt ifølge den uvildige second opinion, som Søren Elbæk omtaler. Det stod på en af de bagerste sider, men det blev aldrig fortalt til offentligheden.

Nu kan Jyllands-Posten afsløre nye detaljer i sagen.

En uvildig trykprøvning

Forhistorien er, at den planlagte forbindelse gennem Vestjylland mødte så stor modstand i 2018, at daværende energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) bad om en teknisk redegørelse fra Energinet, som én gang for alle skulle undersøge, om ledningerne kunne lægges i jorden. Men det var ikke teknisk muligt, lød konklusionen, som fastslog, at højst 15 pct. af forbindelsen kunne laves som jordkabler. Det svarer til 26 km. Mere ville medføre »betydelig risiko for fejl i elnettet«, skrev Energinet, som har ansvaret for rygraden i det danske elnet.

I ministeriet var vurderingen imidlertid, at vestjydernes tillid til Energinet var tyndslidt, og derfor skulle sagen »trykprøves« af uafhængige udenlandske eksperter, som Lars Chr. Lilleholt formulerede det.

Opgaven endte hos konsulentfirmaet WSP, der har hovedsæde i Canada. Det udkom i december 2018 med en rapport om den jyske forbindelse, og i resuméet stod mange gange, at man i WSP var enig med Energinet. Det var det budskab, der blev formidlet videre, ligesom det blev kommunikeret igen og igen, at WSP-rapporten var helt uvildig.

Allerede inden rapporten blev bestilt, fastslog Lars Chr. Lilleholt på et samråd, at »det er helt afgørende, at det er en uafhængig virksomhed«.

For bare en måned siden modtog Folketinget et notat, der fastslog, at Energinets kabelkonklusion bakkes op af »en uvildig udenlandsk ekspertvurdering«.

Energistyrelsen understregede, at der var tale om en »uafhængig ekspertvurdering«, og at styrelsen havde fungeret som bindeled for at sikre, at Energinet »udelukkende leverede teknisk-fagligt input og ikke kunne påvirke WSP’s konklusioner og vurderinger«.

Det er den officielle fortælling. En aktindsigt blotlægger nu, hvad der skete bag facaden.

På forhånd fastlagt konklusion

Jyllands-Posten har fået udleveret mail, udkast, notater og dokumenter, der blev sendt mellem Energistyrelsen, Energinet og WSP.

Centralt står det første rapportudkast, som WSP forfattede. Her blev det fastslået allerede i resuméet, at selv om Energinet havde afvist at lave 50 eller 100 pct. af forbindelsen som jordkabler, vurderede WSP, at de løsninger »kunne tænkes at være teknisk mulige«, hvis de blev undersøgt nærmere. Det var ikke løsninger, som WSP ville anbefale, men de blev altså ikke udelukket.

WSP behandlede også en såkaldt jævnstrømsforbindelse, der kan lægges i jorden. Energinet havde afvist den model, fordi den ville tage for lang tid at udvikle, og fordi den jyske linje skal stå klar i 2023, når Viking Link, et kabel mellem Danmark og England, skal sættes i drift. Konsulentfirmaet WSP var enigt i, at en jævnstrømsløsning ikke kunne stå klar i 2023 – men det »kunne være opnåeligt« i 2024 eller 2025, skrev det.

Generelt indeholdt det første udkast mange kritiske kommentarer. På side 17 blev Energinet direkte anklaget for at have skrevet sine konklusioner på forhånd.

»Overordnet må det bemærkes, at der er tegn på, at Energinets tilgang til de tekniske analyser har været at bruge dem som et middel til at understøtte en på forhånd fastlagt konklusion i stedet for at drage objektive konklusioner på baggrund af resultaterne af de tekniske analyser,« skrev WSP.

WSP oplistede i alt 34 pointer, som man undrede sig over. F.eks. skrev WSP, at de fremlagte undersøgelser »ikke understøtter« Energinets konklusion om, at maksimalt 15 pct. kunne kabellægges, og at mere detaljerede analyser var påkrævet.

Et møde blev arrangeret

I Energinet var man i chok over at læse det første udkast. Energistyrelsen skærpede også tonen og efterlyste et klart svar på, hvor lang en strækning der efter WSP’s vurdering maksimalt kunne lægges i jorden.

»Vi vil gerne understrege og fremhæve, at vi har brug for en definitiv konklusion så hurtigt som muligt, som kan bruges til at træffe en informeret beslutning på regeringsniveau,« skrev styrelsen og fastslog, at »en konklusion med en række forbehold og forslag til nye studier er værdiløs for os«.

WSP forsøgte nu at være »pragmatisk«, som firmaet selv skrev i en mail. WSP foreslog, at det f.eks. kunne anbefale at kabellægge mellem 15 og 50 pct. af den jyske forbindelse, hvis ellers Energinet ville undersøge det nærmere.

Få dage senere indkaldte Energistyrelsen til et møde med Energinet og WSP-konsulenterne, der skulle flyves ind.

Op til mødet understregede styrelsen, at »vi vil have, at I kun fokuserer på den tekniske grænse på 15 pct. jordkabler«.

Energinet nåede også at svare igen på de 34 punkter fra WSP, inden de skulle ses ansigt til ansigt. Energinet skrev bl.a., at WSP havde draget konklusioner, som var »ekstremt vildledende«, og i et notat definerede Energinet, hvad der lå bag begrebet »teknisk muligt«. Det skulle forstås som »etableringen og især driften af et anlæg, hvor der er stor sandsynlighed for, at der ikke vil opstå tekniske problemer«. Energinet understregede derudover, at det kun ville acceptere løsninger, der tidligere havde været afprøvet.

På mødet holdt Energinet et oplæg, hvor den tekniske redegørelse og modellerne bag blev præsenteret. Det store spørgsmål – grænsen på 15 pct. – blev også behandlet. Energinet forklarede, at der findes »ingen empirisk formular«, som kan fastlægge en øvre grænse for, hvor lange kabler der kan graves ned, og det vil derfor være »en noget subjektiv vurdering«. Men fordi kabler ifølge Energinet udgjorde en stor risiko, som man ikke ville løbe, så var det svært at gøre andet end at »sænke risikoen«.

Denne risikovurdering og »indikative« studier gjorde, at Energinet havde sat grænsen for kabler ved 15 pct.

Konklusioner blev revideret

WSP skrev efter mødet til Energistyrelsen og spurgte, hvor mødereferatet og de 34 pointer skulle skrives ind i den endelige rapport. Styrelsen syntes ikke, at det skulle med, og mente, at de 34 punkter var blevet »opklaret« under mødet.

Energistyrelsen videresendte efterfølgende et papir med en række »bemærkninger« fra Energinet til WSP. Her bad Energinet direkte om, at der blev rettet i rapporten – altså stik imod de senere forsikringer om, at Energinet »ikke har kunnet påvirke WSP’s vurderinger og konklusioner«.

Energinet skrev bl.a. til WSP, at »det ville være en fordel«, hvis WSP definerede »teknisk muligt« på samme måde, som Energinet havde gjort. Energinet foreslog også, at teksten kunne »ændres, så den afspejler WSP’s nye viden om undersøgelserne, resultaterne og de konklusioner, Energinet er kommet frem til. Energinet ville heller »ikke acceptere« WSP’s anslåede pris eller vurdering af en jævnstrømsløsning.

WSP rettede til. Da den endelige rapport blev sendt til Energistyrelsen, skrev konsulentfirmaet i en mail, at konklusionerne nu var revideret, og at »vi har taget højde for Energinets kommentarer i videst muligt omfang«.

Energistyrelsen havde imidlertid en sidste omgang rettelser. Styrelsen ville have tilføjet Energinets definition af »teknisk muligt« og fjernet et afsnit om, at det »kan være teknisk muligt med de fornødne investeringer og nærmere undersøgelser« at lave en forbindelse med 50 eller 100 pct. jordkabler. Styrelsen ville samtidig gerne tilføje et enkelt ord i resuméet: At WSP’s arbejde ikke bare var en vurdering, men en »uafhængig« vurdering.

WSP takkede og gjorde det igen klart, at rettelserne ville blive foretaget.

Styrelse: WSP blev klogere undervejs

Nu var arbejdet færdigt, og energiminister Lars Chr. Lilleholt fremlagde den endelige WSP-rapport på et pressemøde i Esbjerg i december 2018.

»Jeg og regeringen havde gerne set, vi kunne nedgrave det hele. Det er ikke teknisk muligt,« sagde han.

Konsulentfirmaet sluttede af med at takke for det gode samarbejde og skrev, at det håbede, at »der kommer en anden lejlighed til, at WSP kan bistå Energistyrelsen med andre studier i fremtiden«.

Slutfakturaen viste, at WSP blev betalt ca. 294.000 kr. for rapporten.

Jyllands-Posten har bedt om et interview med Anna Ferguson, som er power systems director i WSP, og som stod for at skrive en stor del af rapporten. Hun ville til en start gerne tale, men måtte senere trække i land.

»Energistyrelsen har bedt om, at jeg ikke stiller op til interview,« skriver hun i en sms.

Vicedirektør i Energistyrelsen Martin Hansen fastholder, at det har været »en uafhængig proces«, og at der rettes i rapporten, fordi »konsulenterne bliver klogere«.

Styrelsen henviser til, at WSP i den endelige rapport skriver, at der kun var »lidt information« i starten, men at konsulenterne fik »ny information« undervejs. Derefter vurderede WSP, at Energinets undersøgelser var »robuste«, når man tog i betragtning, at Energinet arbejdede under en stram tidsplan.

»WSP manglede adgang til de modeller, data og forudsætninger, som Energinet arbejder med. Der skabte vi et rum, hvor WSP kunne stille konkrete spørgsmål til Energinet. Der blev også holdt et møde. Der har vi ageret bindeled.«

Hvorfor videresender I Energinets forslag til rettelser, når meningen har været, at Energinet ikke skulle kunne påvirke vurderingerne?

»Når de er ved at lave en faktuel udredning, er det helt naturligt, at Energinet har nogle synspunkter ift. WSP’s vurderinger, og at det videreformidles til WSP. Det er en bindeledsopgave og en opgave, der sikrer, at vi har et rigtigt beslutningsgrundlag. Jeg kan ikke se, at det er problematisk.«

WSP skriver i udkastet, at det virker, som om Energinet har draget konklusioner på forhånd. Der svarer Energinet, at det har det altså ikke. Er det en ren faktuel ting, synes du?

»Ja, det synes jeg. Det er da en faktuel udredning, at Energinet siger, nej, vi har faktisk lavet en analyse, før vi har truffet konklusionerne.«

Er det ikke mere en vurderingssag?

»Nu synes jeg, vi er inde i ordkløveriet.«

Både styrelsen og Energinet vil gerne have, at WSP indskriver definitionen af, hvad der er teknisk muligt. Hvorfor lader I det ikke være op til dem selv at definere det?

»Det er vigtigt at definere, hvad der er teknisk muligt. Alt kan lade sig gøre, hvis man allokerer tilstrækkelige ressourcer og har uendelige teknologier til rådighed. Det var også muligt at lande på Månen i 1969. Derfor har det været vigtigt at sætte hegnspæle op.«

Men når I sætter de hegnspæle op, indsnævrer I så ikke de uafhængige konsulenters mulighed for at pege på alternative løsninger?

»Nej, det synes jeg ikke. Det er fint, at det står klart i en rapport, hvad Energinets beslutningsgrundlag har været. Når Energinet definerer, hvad teknisk muligt er, så er det den boldbane, der er.«