Knap 400 personer på sociale ydelser blev snuppet i lufthavnen: De skal betale 3 mio. kr. tilbage

I løbet af første halvår af 2019 er 372 personer blevet fanget i socialt bedrageri i lufthavnene i Kastrup, Billund, Aarhus og Aalborg.

Artiklens øverste billede
Lufthavnstilsynet har kontrolleret 12.708 personer i ankomstterminalerne, bl.a. i Københavns Lufthavn i Kastrup. Arkivfoto: Stine Bidstrup

3 mio. kr.

Det er udbyttet efter første halvår af 2019 med stikprøvekontroller i Kastrup, Billund, Aarhus og Aalborg lufthavne, oplyser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen i en orientering til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Og beløbet kan blive endnu højere.

»Da der fortsat mangler et væsentligt antal tilbagemeldinger fra kommuner og a-kasser vedrørende første halvår, forventes det samlede tilbagebetalingsbeløb at blive betydeligt større,« lyder det i orienteringen.

Lufthavnstilsynet har kontrolleret 12.708 personer i ankomstterminalerne for at tjekke, om de får sociale ydelser som dagpenge, kontanthjælp eller integrationsydelse. Er det tilfældet, skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet og må således ikke rejse til udlandet uden at melde ferie til sin a-kasse eller kommune først.

De i alt 30 kontroller, som blev udført i løbet af årets første seks måneder, resulterede i, at 372 personer blev indberettet til deres a-kasse eller kommune og skal betale nogle af deres ydelser retur. Samtidig risikerer kontanthjælpsmodtagerne at få nedsat deres ydelse med op til en tredjedel i 20 uger.

Lufthavnstilsynet blev genindført som en del af finanslovsaftalen for 2018. Her afsatte den daværende VLAK-regering sammen med Dansk Folkeparti 2,2 mio. kr. hvert år indtil 2021 til lufthavnstilsynet.

Året efter blev de samme parter dog enige om at afsætte 2 mio. kr. ekstra om året til indsatsen og i øvrigt forlænge den med et år.

I maj i år konstaterede man, at tilsynet, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt Toldstyrelsen står for, havde afsløret socialt bedrageri for 4,7 mio. kr. året forinden. Det største tilbagebetalingsbeløb var på over 600.000 kr., mens en anden person skulle returnere ca. 440.000 kr.

Lufthavnstilsynet eksisterede også fra 2011 til 2015.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.