Ny sag sætter fokus på kommuners kontrol: »De ved uhyggeligt meget om mig nu«

Et abonnement på Netflix er en af de udgifter og aktiviteter, som 23-årige Kevin Juhl Pedersen måtte forsvare, da Billund Kommune igennem flere måneder gennemgik hans liv med en tættekam, fordi den mistænkte ham for at snyde med en ressourceforløbsydelse.

Det skriver Fagbladet 3F, som har snakket med Kevin Juhl Pedersen om forløbet.

»Jeg gav dem lov til at kigge min økonomi igennem, men jeg blev meget overrasket over, at de gennemgik mit kontoudtog ned til mindste detalje. De ved jo uhyggeligt meget om mig nu,« siger han til fagbladet.

Kevin Juhl Pedersen er i ressourceforløb, fordi han i 2017 pådrog sig et alvorligt piskesmæld i en trafikulykke. Da han et år efter ulykken flyttede hjemmefra steg ydelsen, og det var der kontrollen begyndte, fordi kommunen mistænkte fraflytningen for ikke at være reel.

»De sagde, at det var en stikprøvekontrol, men jeg følte mig meget mistænkeliggjort under de samtaler, jeg havde med kommunen,« fortæller Kevin Juhl Pedersen, som blandt andet skulle forklare, hvorfor forældrenes elregning ikke var faldet betydeligt efter hans fraflytning - oplysninger, som kommunen havde indhentet uden samtykke.

Kevin Juhl Pedersen forklarede el-forbruget med, at forældrene var igang med en renovering, og i sidste ende kunne han forsvare alle sine udgifter og aktiviteter, så Billund Kommune 21. december afsluttede sagen.

Juhl Pedersen er i dag ikke tilfreds med kommunens håndtering af sagen.

»Jeg følte mig helt vildt stresset, fordi jeg bare skulle give den ene forklaring efter den anden. Og man stod alligevel bare tilbage med følelsen af, at de ikke rigtig troede på en.«

Sagen fra Billund sætter endnu engang fokus på de danske kommuners indsats mod socialt bedrageri.

For mange kommuner gør en aktiv indsats for at afdække snyd og sjusk med sociale ydelser og flere har deciderede bedragerigrupper med medarbejdere, som står for kontrollen.

Indsatsen afslører hvert år snyd og sjusk for millioner af kroner. En KL-rapport fra i fjor viste således at 88 af landets kommuner alene i første halvdel af 2017 undersøgte 11.893 mistænkelige sager og endte med at kræve tilbagebetaling af 35 mio. kr., og standsede ydelser for en værdi af 150 mio. kr. opgjort over 12 måneder.

Kontrollen udsættes dog også for kritik på grund af sager som Kevin Juhl Pedersens. Blandt de skeptiske findes den juridiske tænketank Justitia.

»Kontrolarbejdet har så komplekst et retsgrundlag, at kontrolmedarbejderne er nødt til at fortolke og handle ud fra et meget uklart regelsæt. Det får den konsekvens, at nogle af kontrolmedarbejderne kommer til at udføre ulovlige observationer af borgerne« siger Birgitte Arent Eiriksson, jurist og vicedirektør i Justitia, til fagbladet, ud fra en rapport tænketanken har lavet.

Billund Kommune har ikke villet kommentere på historien om Kevin Juhl Pedersen overfor hverken fagbladet eller Avisen Avisen Danmark, som også har søgt en kommentar.

Men både Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen bakker op om den nuværende indsats mod socialt bedrageri, som også blev intensiveret, da KL for år tilbage lancerede ”Den Fælles Dataenhed,” hvor data fra forskellige myndigheder sammenkøres.

For et år siden meldte beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) også ud, at han vil arbejde på at straffe socialt snyd hårdere.

»Det handler også om politik. Det er vigtigt for mig at sende et klart signal om, at vi ikke vil acceptere socialt snyd og bedrageri. Eller at folk ikke står til rådighed for de ydelser, de modtager,« udtalte Troels Lund Poulsen dengang til Rtizau, hvor hans udtalelser blev mødt af kritik fra Majbritt Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening:

»Alle er enige om, at socialt bedrageri skal bekæmpes. Men langt hovedparten af kontanthjælpsmodtagerne er lovlydige borgere, der nu bliver ramt af mere bureaukrati i kommunerne.«