Friskoleforening: 100 friskoler risikerer at lukke, hvis S-forslag vedtages

100 økonomisk trængte friskoler i landdistrikterne risikerer at måtte lukke, hvis Socialdemokratiet får gennemført sit forslag om at styrke folkeskolen på bekostning af friskolerne.

Sådan lyder advarslen fra formanden for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix, der i denne weekend deler sin ængstelse med 670 repræsentanter for hundredvis af friskoler ved foreningens landsmøde i Kolding.

Baggrunden er et forslag fra Socialdemokratiet, som vil sænke den såkaldte koblingsprocent fra 76 til 71. Ifølge beregninger fra Finansministeriet vil det betyde, at det årlige tilskud på i alt 6,7 mia. kr. til friskoler og privatskoler bliver reduceret med 365 mio. kr.

Koblingsprocenten angiver det tilskud, som friskolerne får pr. elev, beregnet ud fra den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen tre år tidligere. I øjeblikket får friskolerne 76 pct. – svarende til cirka tre fjerdedele af det, som en folkeskoleelev koster.

»Destruktivt forslag«

I Kristeligt Dagblad lørdag betegner finansminister Kristian Jensen (V) S-forslaget som »en katastrofe for de frie skoler«, mens undervisningsminister Merete Riisager (LA) kalder forslaget »destruktivt«, fordi det vil gøre det svært at holde et rimeligt kvalitetsniveau på friskolerne. Peter Bendix er enig med de to ministre:

»Det er en god idé at give flere penge til folkeskolen, for den har brug for det. Men det er ikke en god idé at tage pengene fra friskolerne og smadre deres økonomi. Omkring 100 friskoler vil være i risiko for at lukke, fordi de får underskud og dermed ikke kan låne penge,« siger han.

Peter Bendix understreger, at S-forslaget rammer skævt.

»De friskoler, der har dårlig økonomi, ligger typisk i landdistrikterne. Det er små skoler med 50-150 elever. Nogle af dem er opstået i mindre samfund, hvor der tidligere lå en folkeskole. De har meget svært ved at ændre på deres økonomi eksempelvis ved at tage flere elever ind, for der er ikke flere elever i området,« siger han.

Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at få en kommentar fra undervisningsordfører Annette Lind (S). I Kristeligt Dagblad forklarer hun, at folkeskolen halter efter privatskolerne, når man sammenligner de to skoletyper på faglighed og trivsel. Derfor er der, som hun formulerer det, »brug for en saltvandsindsprøjtning i folkeskolen og ikke en historisk høj statsstøtte af privatskolerne«.

Hun er dog lydhør over for, at friskoler i landdistrikterne kan blive hårdt ramt - og at man derfor eventuelt skal indføre en model, hvor ikke alle friskoler og privatskoler har samme koblingsprocent.

Langt fra udkanten

En af de skoler, som vil blive ramt, er Velling Friskole med 160 elever. Den ligger ved Ringkøbing - i et område, hvor mange friskoler er opstået pga. af folkeskolelukninger. Skoleleder Peter Lindegaard kalder besparelsen skræmmende, og han forudser, at den kan få konsekvenser, evt. for den multisal, som man netop har fået lov til at låne penge til:

»Det er grotesk, hvis man vil tage penge fra friskolerne og tilføre dem til folkeskolen, hvor det er småpenge og ikke kommer til at gøre den store forskel. Det er politik, der er lavet i hovedstaden langt fra udkanten og de små skoler.«

Grønbjerg Friskole mellem Holstebro og Skjern har 127 elever. Her vil skoleleder Niels Henrik Larsen blive alvorligt presset.

»Det vil være katastrofalt. Vi vil ikke have råd til at investere i noget som helst, og jeg vil være nødt til at fyre en lærer, og det vil måske gå ud over specialundervisningen,« siger han.

Skoleleder Ejnar Landkildehus fra Bylderup/Bov Friskole med 65 elever ved Aabenraa ser mindre pessimistisk på udsigten til besparelser:

»Det vil da være træls og påvirke os, hvis vi skal spare de penge, men jeg vil ikke stille mig op i hylekoret og sige, at det er en katastrofe, for det passer ikke. Vi kommer ikke til at lukke.«