• Opdateret 22/04/2019 kl. 09:46

Dansk erhvervsmand har mistet tre børn i Sri Lanka-angreb

Koncernen Bestseller oplyser, at familien Holch Povlsen har mistet tre børn i terrorangrebet.

Artiklens øverste billede
Anders Holch Povlsen og hans kone Anne Holch Povlsen har mistet tre børn i Sri Lanka-angrebene, oplyser Bestseller-koncernen. Arkivfoto Jonas Olufsen/Ritzau Scanpix

Tre af de dræbte ved søndagens bombeangreb i Sri Lanka var fra Bestseller-familien Holch Povlsen.

Det bekræfter Bestsellers kommunikationschef, Jesper Stubkier, over for Jyllands-Posten.

»Vi beder jer respektere privatlivets fred, og vi har derfor ingen yderligere kommentarer,« skriver han.

Det er tre af Bestsellers ejer og direktør Anders Holch Povlsen og hans kone Anne Holch Povlsens fire børn, som er blevet dræbt i et af angrebene. De nærmere omstændigheder er endnu uklare.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udsendte søndag aften, efter at det var blevet bekræftet, at der var danskere blandt ofrene, en pressemeddelelse, hvori han sendte sin medfølelse til ofrenes familie og venner.

»Det fylder mig med smerte og sorg. Det er umuligt at sætte sig ind i det mareridt, de berørte går igennem lige nu,« skrev statsministeren.

Den 46-årige erhvervsmand, som er en af Danmarks rigeste, står bag Bestseller-koncernen og ejer andele i flere andre tøjfirmaer. 

Familien, som bor i Ormslev vest for Aarhus, var i Sri Lanka på påskeferie. 

I alt seks steder - tre kirker og tre luksushoteller - blev angrebet af syv selvmordsbombere. De tre ramte kirker er St. Sebastian’s, som ligger nord for hovedstaden Colombo, St. Anthony’s Kirke i Colombo samt en kirke i Batticaloa på Sri Lankas østkyst. De tre ramte hoteller er Shangri-La Colombo, Kingsbury Hotel og Cinnamon Grand Colombo.

Udenrigsministeriets Borgerservice bekræftede søndag aften på Twitter, at tre danskere var blevet dræbt i terrorangrebene. Mandag formiddag lyder meldingen fra Borgerservice, at man ikke har yderligere oplysninger om de nærmere omstændigheder.

Det vides derfor endnu ikke, hvor familien Holch Povlsen befandt sig, da angrebene skete. 

Søndag skrev et øjenvidne, britiske Kieran Arasaratnam, på Facebook, at han havde set en dansk familie miste tre børn på hotel Shangri-La, hvor han selv boede. 

»Jeg har selv tre børn, og mit hjerte er knust for dem,« skrev han i et offentligt opslag, hvis oplysninger dog ikke er bekræftet.

Jyllands-Posten har efterfølgende været i kontakt med hotellet Shangri-La i Colombo, der oplyser, at tre af stedets ansatte er blevet dræbt. Hotellet vil dog endnu ikke be- eller afkræfte, om der har boet danske gæster, da angrebet fandt sted. 

Dødstallet efter angrebene er mandag blevet opgjort til 290, hvoraf mindst 35 er udlændinge. Der er anholdt 24 personer i forbindelse med angrebene.

Søndag aften lettede et af Forsvarets fly fra Danmark til Colombo. Det er repræsentanter fra Udenrigsministeriet, Rigspolitiet, Hovedstadens Akut Beredskab og Dansk Røde Kors, som er rejst til Sri Lanka for at hjælpe de danskere, der skulle have behov for hjælp.

Danskere, der har brug for hjælp, eller er bekymrede for deres pårørende, kan ringe til Udenrigsministeriets Borgerservice på: +45 3392 1112.

Udenrigsministeriet har efter angrebene opdateret sin rejsevejledning og fraråder nu midlertidigt alle ikke-nødvendige rejser til Sri Lanka.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.