Prædikant idømt seks måneders betinget fængsel for at have bifaldet drab på jøder
En prædikant fra Nørrebro er som den første blevet dømt efter forkynderlov. Han kaldte det forventet, at han ikke blev frifundet.
En prædikant fra Nørrebro blev tirsdag idømt seks måneder betinget fængsel for at have prædiket om drab på jøder i en moské på Nørrebro.
Det afgjorde en enig domsmandsret ved Københavns Byret. Sagen er den første af sin art, og derfor var der på forhånd spænding om sagens udfald. Anklager Anders Larsson havde gået efter 8-10 måneders ubetinget fængsel, mens forsvareren Henrik Stagetorn gik efter frifindelse:
»Jeg er ret overbevist om, at ligegyldig, hvordan sagen var faldet ud, var der blevet tale om en ankesag,« lød det efterfølgende fra Henrik Stagetorn, som altså ankede dommen.
Sagens baggrund skal findes helt tilbage i 31. marts 2017. Dengang holdt den 51-årige prædikant, Monzer Baajour, der også er blevet omtalt som Mundhir Abdallah, en prædiken i Masjid Al-Faruq-moskéen i Heimdalsgade på Nørrebro, hvor han citerede et såkaldt hadith – en islamisk overlevering – hvor drab på jøder blev omtalt direkte.
Jeg brugte denne her fortælling for at bekræfte, at det er det, der kommer til at ske i fremtiden.Prædikant, Monzer Baajour.
»Dommedag oprinder ikke, førend muslimerne bekæmper jødernes, således at muslimerne slår dem ihjel og jøden vil skjule sig bag sten og træer, og stenen og træerne vil sige: O muslim, O Guds tilbeder, der er en jøde bag mig, så kom og dræb ham,« lød det fra prædikanten.
Tilbage i 2017 var en ny forkynderlov også trådt i kraft i januar. Loven har til formål at forhindre religiøse forkyndere i Danmark i at undergrave danske love og værdier og udsprede had. Den gør det herunder strafbart »som led i religiøs oplæring udtrykkeligt at billige terror, drab, voldtægt, voldshandlinger...,« som det fremgår af lovbemærkningerne. Og i sommeren 2018 rejste Anklagemyndigheden for første gange rejste tiltale efter forkynderloven.
Tirsdag var spørgsmålet i Københavns Byret så, om prædikanten Monzer Abdullah for to år siden opfordrede til drab på jøder. En handling, der kan give op til tre års fængsel.
Handler om Palæstina
Monzer Baajour mødte op i Københavns Byret nybarberet og nyklippet. På tilskuerrækkerne sad flere unge, hvor to af dem blev irettesat for ikke at rejse sig for dommeren. Det kom i løbet af dagen frem, at Monzer Baajour er søn af en familie, der blev tvunget fra Palæstina til Libanon. Herfra kom han til Danmark i 1986. Han kunne ikke huske præcis, hvor længe han har afholdt prædikener i Masjid Al-Faruq-moskéen - men det drejer sig formentlig om tre-fire år.
Anklageren Anders Larsson startede med at afspille den 28 minutter lange prædiken, hvor prædikanten undervejs talte med intensivitet og høj stemmeføring.
I byretten sad Monzer Baajour anderledes rolig og lyttede til sin egen prædiken. Han forklarede efterfølgende, at hensigten ikke var at opfordre til drab på jøder generelt, men at der var tale om en politisk prædiken, som omhandlede besættelsen af Palæstina.
Da anklageren Anders Larsson gentagende gange spurgte ind til, om jøder ikke kunne blive bange, når de hørte en sådan tale, var svaret »nej«:
»Hvis jøden hører prædiken, så vil han forstå, at det ikke omhandler ham som jøde, men om situationen i Palæstina,« lød det fra Monzer Baajour.
Det centrale spørgsmål i sagen er, hvorvidt Monzer Baajour i sin prædiken billigede til drab på jøder - og i det spørgsmål blev prædikens kontekst en centralt omdrejningspunkt. Forsvareren Henrik Stagetorn argumenterede for, at der var tale om en politisk tale, som tog sit udgangspunkt i et arabisk topmøde, hvor det der optog Monzer Baajour først og fremmest var, at der ikke blev taget hånd om Palæstina.
Den konkrete passage, hvori der blev opfordret til drab mod jøder, skulle ikke forstås som en opfordring, men derimod en »profeti« - altså noget, som vil komme til at ske. En profeti, som skulle understøtte hans budskab om, at Palæstina ville blive befriet:
»Muslimerne vil være i stand til at befri Palæstina, når de får deres magt. Jeg brugte denne her fortælling for at bekræfte, at det er det, der kommer til at ske i fremtiden,« fortalte Monzer Baajour undervejs i retten.
Henrik Stagetorn uddybede, at det var helt naturligt, at man gerne vil forstærke budskabet og retorikken i en prædiken, som Mundhir Abdallah havde gjort ved at citere det såkaldte hadith.
Anklageren Anders Larsson mente dog ikke, at der var tale om en profeti, men en opfordring på drab. Om der så var tale om drab på jøder i al almindelighed eller i Palæstina mente, anklageren ikke gjorde nogen forskel:
»Det er en legtimering af drab på jøder - om det er det ene eller det andet sted, mener jeg er ligemeget.«
Efter dommen var blevet afsagt var Monzer Abdullah, der tilknyttet Hizb ut-Tahrir, ikke overrasket:
»Det var forventet, fordi man vil ikke give os frifindelse. Det er klart, at man har en bestemt holdning til Hizb ut-Tahrir og islam. Det ville være et meget stort nederlag, hvis vi var blevet frifundet. Så det var klart for mig, at der ville falde en dom på seks måneders betinget fængsel.«