Pernille Skipper støtter protesterende unge på Ørestad Gymnasium

Undervisningsminister Merete Riisager måtte torsdag afbryde besøg på et gymnasium under ophidset stemning.

Artiklens øverste billede
Enhedslistens Pernille Skipper. Foto: Jens Dresling

Det var ikke "til at få ørenlyd", og eleverne stimlede sammen på en måde, "som ændrede stemningen".

Sådan forklarede undervisningsminister Merete Riisager (LA) fredag baggrunden for, at hun dagen før afbrød et besøg på Ørestad Gymnasium på Amager.

Ministeren og flere andre politikere, heriblandt Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), mener, at eleverne forhindrede en demokratisk samtale.

Men Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, udtrykker lørdag opbakning til eleverne.

- Tillykke til alle de elever, der udnyttede deres ytrings- og forsamlingsfrihed på en ordentlig og awesome (sej, red.) måde, skriver Skipper på Twitter.

- Hvis de voksne lyver om jeres handlinger for at undgå kritik, har I sgu nok fat i noget, skriver hun.

Riisager var ledsaget af sognepræst Kathrine Lilleør under besøget. Hun beskrev fredag over for Altinget, at der blev kastet mønter ned i hovedet på hende og ministeren.

Men efterfølgende har hun ændret sin forklaring.

- Jeg kan i hvert fald bekræfte, at der faldt noget ned oppefra. Jeg har siden kunnet forstå, at det måske ikke var mønter, sagde hun fredag til Ritzau.

- Men der var en tumultarisk stemning, og det var uden for kontrol.

Pernille Skipper understreger over for Ritzau, at hun ikke billiger at råbe skældsord eller kaste med ting.

- Hvis der er enkelte derude, der har råbt skældsord eller kastet med ting, så er det fuldstændig forkasteligt. Men det store flertal protesterede og udnyttede deres ytringsfrihed. Det skal de have ros for, siger hun.

Hun forklarer også, at hun ikke direkte beskylder nogen for at lyve.

- Jeg siger selvfølgelig "hvis". Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad der er sket derude, siger Pernille Skipper.

- Hvis man er elev derude, og ved at man har protesteret på en ordentlig måde, så skal man stå ved det og stå ved sin ret.

- Det er helt basal demokratisk dannelse. At man som borger i et samfund, høj som lav, ung som gammel, tør bruge sine rettigheder og sige, hvad man mener.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.