Annonce
Indland

Hver sjette mistænker en bekendt for socialt bedrageri

Man bør overveje ens mistanke nøje, inden man vælger at indsende en anmeldelse, mener formanden for Dansk Socialrådgiverforening.

De fleste anonyme anmeldelser om socialt bedrageri har intet på sig. Bemærk, at personerne på billedet intet har med den konkrete artikel at gøre. Arkivfoto: Janus Engel/Polfoto

Har du mistanke om, at en nabo eller et familiemedlem snyder med sociale ydelser?

Hvis det er tilfældet, er du ikke alene. Således har hver sjette dansker en mistanke om, at nogle, de kender, snyder med eksempelvis deres kontanthjælp eller uddannelseshjælp.

Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Wilke har foretaget for Avisen.dk.

Minister vil straffe socialt snyd hårdere og hurtigere

I undersøgelsen svarer 18 pct. af de adspurgte, at de mistænker en eller flere personer i deres omgangskreds for social snyd.

Man gør dog klogt i gøre op med sig selv, hvor velbegrundet mistanken er, inden man vælger at melde det til myndighederne, mener Majbrit Berlau, som er formand for Dansk Socialrådgiverforening.

»Hvis man for eksempel ved, at folk er på sygedagpenge og ser dem arbejde, er det helt fair at melde det, ligesom man ville gøre, hvis man så nogen, der kører for stærkt. Det synes jeg ikke er et stikkersamfund. Men når det er sagt, kan det være ekstremt svært at se på folk, om de for eksempel har en psykisk sygdom eller smerter, eller hvor mange job en arbejdsløs søger. Man skal huske, når man overvejer, om ens mistanke er berettiget, at det kan være svært at dømme udefra,« siger hun til Avisen.dk.

Døve og tegnsprogstolke snyder med tolketimer i kommuner

Forrige år modtog landets 98 kommuner i alt 2.882 anonyme anmeldelser, som lød på mistanke om socialt bedrageri.

Ifølge en effektmåling af kommunernes kontrolindsats i 2017 viste det sig, at anklagerne i 83 pct. af sagerne ikke havde hold i virkeligheden.

Det tal stemmer overens med, at cirka 16 pct. af modtagere på kontanthjælp og uddannelseshjælp ifølge Beskæftigelsesministeriet årligt bliver mødt af en eller flere sanktioner, fordi de misbruger systemet.

Regeringen vil have hårdere straf til pjækkende ledige

Regeringen fremlagde tilbage i marts et udspil med 20 initiativer, som har til formål at skærpe sanktionsreglerne og styrke kontrollen med offentlige ydelser.

For eksempel går der dag i gennemsnit 34 dage, før en forseelse fører til sanktion. Det vil regeringen bl.a. ændre på, så sanktioner i fremtiden skal kunne gives hurtigere.

Udspillet er en del af de kommende forhandlinger om en ny kontanthjælpsreform.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Sådan ser en Ikea-bolig ud

Ikea-familien skal til at bygge sine første boliger i Danmark. Se her hvordan tilsvarende boliger i Sverige ser ud. Finans
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere
Søvn er afgørende for studiepræstationen
For lidt søvn kan både gå ud over koncentration, humør og indlæringsevne. Og faktisk kan dele af hjernen sove, mens kroppen egentlig er vågen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her