Soldaterformand: Vi løser opgaven uanset årsag til krig

Politiske grunde til at gå ind i en krig er ikke afgørende for soldater, der dog sætter pris på opbakning.

Artiklens øverste billede
Ifølge en udredning om deltagelsen i krigene i Kosovo, Afghanistan og Irak har forholdet til USA været tungtvejende, når danske regeringer er gået med til sende soldater afsted. Arkivfoto: Niels Hougaard

At Danmarks deltagelse i krige er for at pleje forholdet til USA og i mindre grad er bygget på tunge, strategiske analyser, spiller kun en mindre rolle for danske soldater.

De har først og fremmest fokus på at løse den opgave, som de er sat til.

Sådan lyder det fra Flemming Vinther, der er formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening.

- Det er værdifuldt for en professionel soldat, at der er en bred politisk opbakning til de missioner, vi er ude til.

- Vi sætter pris på, at der er et rimeligt klart og veldefineret mål - om hvorfor vi skal ud, og hvordan en exitstrategi ser ud, siger han og fortsætter:

- Men som professionel soldat er det jo ikke sådan, at man sætter sig ned og siger, at beslutningsgrundlaget ser lidt tyndt ud i kanten og så springer missionen over. Den luksus har man ikke, siger Flemming Vinther.

Ifølge en udredning om deltagelsen i krigene i Kosovo, Afghanistan og Irak har forholdet til USA været tungtvejende, når danske regeringer er gået med til sende soldater afsted.

I rapporten bliver det blandt andet også påpeget, at Fogh-regeringen tilbageholdt og strammede oplysninger til Folketinget om situationen i Irak, forud for beslutningen om at deltage i 2003.

Flemming Vinther mener ikke, at krigsudredningen ændrer på den danske militærindsats ude i verden.

Han mener, at danske soldater har løst deres opgave til fulde, selv om situationen i lande som Afghanistan og Irak den dag i dag er ustabil.

- Der kan være store politiske visioner - for eksempel at indføre demokrati i Afghanistan. Vi skærer den ud i mindre bidder i Forsvaret. Det kan være at beskytte en valghandling, og hvis vi løser det, har vi løst vores opgave.

- Så kan det godt være, at politikerne ikke forstår at omsætte det til et demokrati, men det betyder jo ikke, at vi som soldater ikke har løst vores opgave.

- Jeg har respekt for, at man politisk og historisk har behov for at diskutere baggrunden for at gå ind i en krig, men jeg tror ikke, at den her udredning kommer til at fylde ret meget ude på kasernerne, siger Flemming Vinther.

Én dansk soldat døde i Kosovo, mens krigen i Irak kostede otte danske soldater livet. 43 mistede livet under krigen i Afghanistan.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.