København kåret som verdens bedste by: »Det her er helt sikkert en hjørnesten for Københavns image«

Københavns nordiske og cool image er nu officielt slået fast og tiltrækker madentusiaster og kinesere fra middelklassen. Men hvad vil kåringen egentlig betyde for hovedstaden?

Artiklens øverste billede
Kultur, bæredygtighed, Michelinoplevelser og nordisk design er med til at gøre København til verdens bedste by og cementere byens hippe image. Arkivfoto.

København er verdensberømt for det kulinariske mekka med en madscene i udvikling og for at være et design powerhouse, der er i ustoppelig udvikling som »capitol of cool«.

Derfor er det ikke en overraskelse, at den internationale rejseguide Lonely Planet nu for alvor har fået øjnene op for byen og kåret København som verden bedste by at besøge i 2019. Sådan lyder det fra to eksperter, der giver deres bud på, hvad der gør København værdig til topplaceringen, og hvad førstepladsen kommer til at betyde.

Hvorfor er placeringen som nummer 1 på listen vigtig?

»Lonely Planet er ikke hvem som helst. Det er verdens mest kendte rejseguide. Ikke mange andre kunne have kåret en by på samme måde med samme kvalitetsmærke og effekt. Det enestående er, hvordan rejsende i hele verden følger guiden: Nogle rejser kun efter Lonely Planets anbefalinger, og de vil sige, at når København er nummer et på listen, så tager vi derhen. Der er andre lister, men der ikke nogen, som er lige så vigtig,« forklarer Alexander Josiassen, professor og leder af Center for turisme og kultur på CBS.

Hvad er det, der gør København til verdens bedste by?

»København bliver betragtet som en cool og hip by, hvilket stammer fra de kulturelle fordele ved det nordiske køkken og design. Det er svært for andre byer at kopiere, og det kræver en dynamisk scene,« siger Florian Kock, adjunkt ved Center for Tourism and Culture Management og Department of Marketing ved CBS.

»København tilbyder mange attraktive oplevelser for kulturinteresserede turister med f.eks. Louisiana, for kulinariske turister med steder som gourmetrestauranten Noma og for unge turister og backpackers, som kan identificere sig med Københavns cool image«, forklarer han og understreger, at infrastrukturen også er en stor fordel for turister, der besøger byen uden en bil.

»En stor sidefordel er også, at der er mange attraktive områder i Nordsjælland. I mange andre byer holder turisterne sig til midtbyen. Det er bemærkelsesværdigt og en stor fordel for hele Danmark,« siger Florian Kock.

Restaurant Noma, eksperimentariet og Tivoli er bl.a. også blevet kåret af Time Magazine til at være blandt verden 100 bedste oplevelser.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Hvad betyder kåringen for rejsende på udkig efter den næste destination?

»For kløgtige rejsende er nyheden ikke ny: De kender allerede til København og byens enestående kvaliteter. Men der er også et voksende segment af rejsende, der ikke har rejst så meget før som f.eks. den massivt store kinesiske middelklasse. De turister er meget tilbøjelige til at følge rangeringer til at rådgive dem om, hvor de skal rejse hen først. Andre turister rejser efter en ”afkrydsningsliste”, og denne rangering placerer helt sikkert København på den liste, « siger Florian Kock.

Hvilken betydning har kåringen for Københavns image?

»Det her er helt sikkert en hjørnesten for Københavns image. Det udtrykker det image, vi har identificeret i adskillige kvantitative og kvalitative studier rundt på kloden: Uanset om det er tyskere, amerikanere eller kinesere, som man spørger, er København kendt for byens design og det nordiske køkken, der især tiltrækker segmentet, vi har identificeret som kulinariske turister,« siger Florian Kock og henviser til studier udarbejdet i samarbejde mellem CBS, Visit Denmark og Visit Carlsberg.

Hvorfor bliver København kåret nu og ikke tidligere?

»Det er lidt en blanding af, at vi har forbedret vores branding. Den anden ting er, at tiden næsten har indhentet København. Det, der ikke var så efterspurgt engang, er det nu. Man snakker om, at kultur, cutting edge design, cykelvenlig transport og bæredygtighed er in. Der har Danmark og København rigtig meget at byde på. Nogle ting, som har København har gjort bedre, er at Noma og restaurantkulturen er helt fremme, og samtidig har skuespillere og store film slået igennem internationalt med f.eks. Broen og Borgen,« siger Alexander Josiassen.

Kan placeringen øverst på listen bringe andet end turisme med sig?

»Hvad der er nok så vigtigt, er at Københavns image som et kulinarisk og designmidtpunkt ikke kun er relevant for turisme. Virksomheder kan trække kraftigt på, hvad vi kalder et »country-of-origin« image til at sælge deres produkter i udlandet. Det er virksomheder allerede startet på ved at co-brande deres brand med tilknytning til København som f.eks. Flying Tiger Copenhagen,« forklarer Florian Kock.

På den måde skal besøget og oplevelsen af det danske design smitte af på forbrugernes lyst til at købe virksomheders produkter. Københavns image ”smitter”.

Hvilke udfordringer kan det skabe?

»Jeg forventer, at turisme i København, som i de fleste europæiske byer, kommer til at have en ødelæggende effekt på beboernes liv, hvis turismen ikke bliver aktivt styret. Den gode ting er, at overturisme ikke er et stort problem København endnu, og der er tid til at udvikle en strategi til at undgå det,« siger Florian Kock.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.