Annonce
Indland

Korruptions-vagthund sætter Danmark i skammekrogen

Danmark får kritik for ikke at bekæmpe korruption blandt magthavere og risikerer nu at blive stemplet som »ikke samarbejdsvillig,« i ny rapport.

Ifølge Europarådets anti-korruptions organisation bør danske politikere stramme gevaldigt op på krav og regler for at bekæmpe korruption. Arkivfoto: Philip Davali/Polfoto

Danmark og danske politikere gør ikke nok for at bekæmpe og forebygge korruption.

Sådan lyder konklusionen i en ny, kritisk rapport fra Europarådets anti-korruptions organisation, GRECO, som netop er blevet offentliggjort onsdag.

GRECO (Gruppen af Stater mod Korruption) blev oprettet i 1999 med det formål at bekæmpe korruption internationalt, og på baggrund af rapporten har organisationen besluttet at åbne en sag mod Danmark med henblik på at stemple os som »ikke samarbejdsvillig«.

Selvom Danmark betragtes som et af de mindst korrupte lande i Europa, er der nemlig behov for at gøre langt mere for at undgå korruption, bestikkelse og magtmisbrug, end tilfældet er. Kritikken går på, at Danmark efter fire år kun har gennemført én ud af seks anbefalinger fra GRECO tilfredsstillende.

Danmarks taber førsteplads på anti-korruptionsliste

Fire af anbefalingerne, som blandt andet handler om at indføre et etisk adfærdskodeks for politikere og om at offentliggøre deres private, økonomiske interesser, er kun blevet delvist implementeret.

Og én anbefaling − et krav om at politikere skal oplyse om eventuelle personlige og private interessekonflikter i forbindelse med aktuelt folketingsarbejde − er slet ikke blevet implementeret, konstaterer rapporten (se listen med nærmere detaljer nedenfor).

Alt i alt er GRECO skuffet:

»GRECO bemærker, at Danmark i lyset af manglede slutresultater, ikke har gjort tilstrækkelige eller afgørende fremskridt med hensyn til anbefalingerne,« konkluderer organisationen i rapporten.

Derfor har GRECO »intet andet valg« end at betragte situationen som »globalt utilfredsstillende«, og derfor tages den såkaldte artikel 32, om medlemslande der ikke lever op til anbefalinger, nu i brug.

Ifølge rapporten meddelte daværende formand for Folketinget, Mogens Lykketoft (S) i 2014, at Folketingets Præsidium er tilbageholdende overfor at indføre meget strikse regler for de folkevalgte.

Hans holdning gengives sådan her i rapporten:

»Præsidiet er ikke helt afvisende over for positive regler, men det er fortsat overbevist om, at presset fra den offentlige mening er velegnet til at holde de valgte repræsentanter på retfærdighedens vej.«

»Præsidiet er bekymret for, at et stærkt præskriptivt regelsæt kan forhindre denne mekanisme.«

Opdatering: Nuværende formand for Folketinget, Pia Kjærsgaard (DF), afviser kritikken fra GRECO.

FAKTA:

De seks anbefalinger om bekæmpelse af korruption


1. Et adfærdskodeks for politikere, som blandt andet berører interessekonflikter og hvordan politikere skal forholde sig til gaver og andre fordele, som deres position kaster af sig. (Delvist implementeret. Mogens Lykketoft sendte i 2014 et brev til folketingsmedlemmerne, hvori han opfordrede politikerne til at være opmærksomme på etiske overvejelser og mulige interessekonflikter).

2. Et krav om at politikere skal oplyse om eventuelle personlige og private interessekonflikter i forbindelse med aktuelt folketingsarbejde. (Ikke implementeret. I dag er det reelt frivilligt om politikere vil oplyse om interessekonflikter, og ifølge Folketinget Præsidium kan et krav om offentliggørelse ikke håndhæves inden for Grundlovens rammer).

3. At det bliver obligatorisk for politikere løbende at offentliggøre deres hverv og finansielle interesser, og at lignende oplysninger registreres om deres ægtefæller og nære familiemedlemmer - dog uden at disse oplysninger nødvendigvis skal offentliggøres. (Delvist implementeret. Første del er blevet indført, men det er ikke alle folketingsmedlemmer, der har ladet sig registrere i hvervregisteret. Se hvilke 17 politiker, der ikke har registreret sig, her.)

4. Et system, der sikrer, at førnævnte krav om politikernes adfærd og registrering af personlige oplysninger bliver håndhævet. (Delvist implementeret. Hvervregistret er oprettet, men Præsidiet har ikke indført regler for, hvordan det efterspurgte adfærdskodeks skal efterleves.)

5. At alle dommere skal efterleve et etisk regelsæt/adfærdskodeks, der blandt andet udstikker retningslinjer for interessekonflikter. Desuden vejledning og træning af dommerstanden. (Delvist implementeret. Dommere får vejledning, og der er lavet et etisk kodeks, men det indeholder ikke praktisk vejledning og uddybende kommentarer, sådan som GRECO ønskede. Domstolsstyrelsen overvejer nu at tilføjede disse).

6. At alle anklagere skal efterleve et etisk regelsæt/adfærdskodeks, der rådgiver om interessekonflikter og lignende. (Denne anbefaling er blevet implementeret).

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kommentar: Derfor er korruption et stigende problem i Danmark
Steen Rosenbak
Kommentar: Danmark er ikke længere verdensmester i anti-korruption. Fortsætter glideturen ned ad den moralske slidske, ender dansk erhvervsliv i en tillidskrise, der bliver dyrere, end vi aner.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her