Pia Kjærsgaard afviser kritikken fra korruptions-vagthund

Europarådets anti-korruptions organisation, GRECO, har tirsdag offentliggjort en hård kritik af Danmark og danske magthavere for ikke at gå langt nok i kampen mod korruption.

Men ifølge Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), er kritikken ikke berettiget, og GRECO skulle hellere rette skytset mod lande, hvor korruption faktisk er et alvorligt problem.

»Jeg synes ikke, at kritikken af Danmark er rimelig,« siger hun.

Formanden mener − ligesom sin forgænger Mogens Lykketoft (S) − ikke, at Folketinget skal indføre meget og restriktive regler for de folkevalgte, da det kan skade det vores åbne demokrati og gøre politikerne mindre tilgængelige for befolkningen.

Det stærkeste værn mod korruption, er ifølge Pia Kjærsgaard, Danmarks frie og åbne presse.

»Sådan en presse har man langt fra i alle lande, men det har vi i Danmark. Og danske politikere er generelt meget åbne om deres forhold,« siger hun.

I en rapport, som blev offentliggjort tidligere onsdag, kritiserer GRECO Danmark for kun har have efterlevet én af seks anbefalinger fra 2014 tilstrækkeligt.

Fire af anbefalingerne, som blandt andet handler om at indføre et etisk adfærdskodeks for politikere og om at offentliggøre folketingsmedlemmernes private, økonomiske interesser, er kun blevet delvist implementeret.

Og én anbefaling − et krav om at politikere skal oplyse om eventuelle personlige og private interessekonflikter i forbindelse med aktuelt folketingsarbejde − er slet ikke blevet implementeret, konstaterer rapporten.

Det er utilfredsstillende, mener GRECO, som nu indleder en sag mod Danmark med henblik på at stemple os som »ikke samarbejdsvillig«.

Pia Kjærsgaard hæfter sig ved, at der ikke vil være opbakning i Folketinget til at følge samtlige anbefalinger til punkt og prikke. Og at det tilsyneladende ikke er nødvendigt:

»Vi ligger meget højt på listen over de mindst korrupte lande, så derfor synes jeg ikke, det er helt rimeligt, når GRECO bliver mistrøstige over, at vi ikke følger alle deres anbefalinger,« siger hun.

I stedet fremhæver hun, at Folketinget allerede har indført det såkaldte Hvervregister, hvor politikernes hverv og økonomiske interesser fremgår.

Politikerne har imidlertid ikke pligt til at indberette deres oplysninger, og således er 17 folketingsmedlemmer på nuværende ikke med i registret.

Det ærgrer Pia Kjærsgaard:

»Jeg ville helst have, at alle indberettede. Vi har gjort, hvad vi kunne for at få folk til at gøre det, men jeg tror ikke, vi kan gøre mere. Vi kan jo ikke udelukke politikere fra møder eller begynde at trække folk i vederlag,« siger hun.

Til gengæld udstilles de politikere, der ikke er med i registret, på en offentlig liste. En »gabestok,« som Pia Kjærsgaard kalder det.