Annonce
Indland

Vi samler plast som aldrig før – kun 15 pct. genbruges

Selv om vi i år samler 30.000 tons plast sammen til genbrug, ender det meste med at blive brændt.

Vi indsamler plastaffald som aldrig før – men kun 15 pct. ender med at blive genbrugt. Arkivfoto: Finn Frandsen

Flere end fire millioner danskere får jævnligt hentet indsamlet plast hjemme i deres private bolig – og antallet stiger konstant. Efter afhentning bliver plasten sorteret og gjort klar til genbrug. I år bliver det til ca. 30.000 tons.

Der er bare det problem, at kommunerne og affaldsselskaberne kun kan anvende ca. 15 pct. af plasten til genbrug. Derfor ender det meste genbrugsplast med at blive brændt eller gravet ned, lyder vurderingen fra Mikkel Brandrup, politisk chef hos Dansk Affaldsforening, der er selskabernes fælles forening.

Indtil for nylig blev halvdelen af den indsamlede plast eksporteret til Kina, men Kina har lukket helt for importen. Derfor bliver hovedparten af den indsamlede plast formentlig brændt.
Mikkel Brandrup, politisk chef i Dansk Affaldsforening

»Indtil for nylig blev halvdelen af den indsamlede plast – især plast i lav kvalitet – eksporteret til Kina, men Kina har lukket helt for importen. Derfor bliver hovedparten af den indsamlede plast formentlig brændt, mens kun ca. 15 pct. bliver genbrugt,« fortæller Mikkel Brandrup, der bl.a. henviser til erfaringerne fra Tyskland, hvor man har samlet plast i 20 år.

En lille del af den indsamlede plast, der ikke kan genbruges, bliver opmagasineret forskellige steder i Europa, andet bliver eksporteret til lande som Malaysia og Indien, lyder det fra Dansk Affaldsforening.

Der findes mange forskellige typer plast, som ikke bare kan smeltes om til ny plast, ligesom mange produkter indeholder plasttyper, der er svejset sammen, og som ikke bare kan skilles ad, hvilket gør det umuligt at genbruge plastikken.

Industrien skal tvinges

»Hvis man vil noget med genanvendelsen af plast, skal der stilles håndfaste krav til industrien,« siger Mikkel Brandrup.

Professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet er enig:

»Den plast, man samler ind, indeholder alle mulige polymerer, er tilsat forskellige stoffer og kommer i alle mulige farver, hvilket gør det meget svært at genbruge plast.«

»Derfor er man nødt til at forlange af industrien, at f.eks. vindruebakker og bøtter til honning skal laves af ens materialer, hvis man mener det, man siger om, at plast skal genanvendes.«

Kommuner klar til at øge genbrug af madaffald og plast

Ifølge Henrik Wenzel ender det meste plast i dag enten i affaldsselskabernes brændeovne eller på lossepladserne. Han tror, at man først for alvor får gang i genbruget af plast, når man får investeret i store, centrale affaldssorteringsanlæg.

Følg
Jyllands-Posten
Kommunerne skal sortere affald – borgerne skal betale
31 kommuner har indført sortering og indsamling af alt husholdningsaffald fra kartoffelskræller til plast. Inden udgangen af 2022 skal det ske i alle kommuner. Generelt skal man betale for at komme af med genbrugsaffaldet. Det er dyrt, og regningen ender hos borgerne.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Aarhus Ø skal ende med et rundt 0

Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø.

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Rådmand om budget på ældreområdet: »Jeg kan ikke få armene ned«​
I følge rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive (DF), har man ikke skullet sluge de helt store kameler på ældreområdet i kommunens budgetforlig for 2019, i betragtning af hvad man var blevet stillet i udsigt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her