Lageret blev fyldt med møbler og madrasser: Tidligere ansatte afslører ”Bentes” omfattende Airbnb-netværk
Iværksætteren Martin Kirkemann Fisker har under dæknavnet ”Bente” drevet Airbnb-hoteller i mere end 100 boliger i Danmark, fortæller tidligere medarbejder. Selv benægter han alt, mens hans bror og medstifter tager afstand.
White Avenue Group er svær at overse.
Kosmetikvirksomhedens navn står i versaler på facaden af hovedkvarteret, hvor der er fri udsigt til Østjyske Motorvej.
White Avenue Group gør forretning i hele Norden, Tyskland, Holland og Schweiz, har omsat for millioner af kroner – og direktøren hedder Martin Kirkemann Fisker.
Som Jyllands-Posten afdækker, står Martin Kirkemann Fisker også bag et omfattende, lyssky Airbnb-netværk. Det driver han fra intetanende menneskers boliger – blandt andet under dæknavnet ”Bente”.
Nu kan vi afsløre, at Fiskers omfattende Airbnb-netværk strækker sig dybt ind i hans millionvirksomhed.