Rekordmange seniorer bliver ved med at arbejde

Danskerne bliver længere og længere på arbejdsmarkedet.

Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder rundede for første gang 67 år ved udgangen af 2024. I snit er lønmodtagerne nu 67,1 år, når de stopper med at arbejde og lader sig pensionere.

»Det er den højeste tilbagetrækningsalder i de 15 år,« som statistikken omfatter.

»En stigning på næsten 10 måneder på bare ét år,« siger Jan V. Hansen, der er direktør for Pension i brancheorganisationen for forsikrings- og pensionsselskaber, F & P.

Tilbagetrækningsalderen er steget støt og solidt gennem det seneste årti.

Det tilskrives både politiske reformer med forhøjet efterløns- og folkepensionsalder og et stærkt arbejdsmarked, hvor flere seniorer bliver længere i job og i gennemsnittet længere end folkepensionsalderen.

»Det er et lykkeligt match mellem flere seniorer, der kan og vil, og flere virksomheder, der er indstillede på at give dem den nødvendige fleksibilitet,« siger Jan V. Hansen.

Han kalder seniorernes øgede arbejdsomhed for »hemmeligheden bag det danske beskæftigelsesmirakel med tårnhøj beskæftigelse sammen med udenlandsk arbejdskraft«.

»Typisk fortsætter folk med at arbejde på grund af hensyn med øget fleksibilitet. De er også værd at holde på, de har stor erfaring fra årtier og har gennemlevet mange omstillinger inklusive teknologisk udvikling,« siger han.

Forskerne tilskriver den senere pension en blanding af højere folkepensionsalder, bedre helbred, højkonjunktur og bedre økonomiske incitamenter.

»Men det spiller også ind, at mange ældre har lyst til at trappe gradvist ud af arbejdsmarkedet, og at arbejdspladserne bliver bedre til at tilbyde forhold, som seniorerne efterspørger,« siger Jan V. Hansen.

I Ældre Sagen kalder administrerende direktør Bjarne Hastrup den voksende deltagelse fra den ældre del af befolkningen for glædelig.

»Seniorerne bidrager sammen med indvandring med tilvæksten på det danske arbejdsmarked de næste 25 år.«

»Det er politisk bestemt, at pensionsalderen om fem år er 68 år og om 10 år på 69 år og om 15 år 70 år. Lur mig, om politikerne ikke fortsætter efter det.«

Han mener også, at flere virksomheder og organisationer har fået øjnene op for seniorer som højt kvalificeret arbejdskraft med stor erfaring og væsentligt mere veluddannede end for 25 år siden.

»Samtidig modregnes folk ikke på samme måde i folkepensionen som førhen, når man bliver ved lidt længere. Mange seniorer er også glade for stadig at have noget at stå op til og selv kunne bestemme, hvornår de vil stoppe,« siger Bjarne Hastrup.

Han peger dog på, at når først ældre har forladt arbejdsmarkedet, er det langt sværere at vende tilbage. Så man skal overveje nøje, om man kan sikre sig nogle bedre forhold inden, og blive, hvis man vil.

»Så har de til gengæld den værdifulde egenskab, at mens de unge kan løbe hurtigt om hjørnerne, så er seniorerne meget bedre til at se om hjørnerne, fordi de har en helt anden erfaring.«

Han opfordrer arbejdsgivere, hvis medarbejdere vil sige op, til at snakke med dem om, hvad der skal til, for at de vil blive.

Tallene fra F & P viser, at den største gruppe på arbejdsmarkedet, der bliver ved længere, er folk med længerevarende uddannelser.

Andre undersøgelser fra blandt andet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser til gengæld, at faglærte mænd og mænd med korterevarende uddannelser bruger næsten 45 år på arbejdsmarkedet og dermed 2,5 år mere end mandlige akademikere samlet.

»Vores tal viser ikke, hvor længe de forskellige faggrupper har været på arbejdsmarkedet. Og den samlede tid på arbejdsmarkedet er også vigtig at få med,« siger Jan V. Hansen.