Fortsæt til indhold
Kronik

Europa må ikke blive bortført af bureaukratiet

Vi kan indrette det fælles marked, så også de mindste virksomheder kan bruge det. Det kræver, at Europas politikere tager balancen mellem beskyttelse og frihed lige så alvorligt som de gode hensigter bag den enkelte regel.

Jesper BeinovDirektør i SMVdanmark, Policy Vice President, SMEunited

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Forleden stod jeg foran Carlo Marattis næsten 350 år gamle maleri af Europas bortførelse på National Gallery of Ireland i Dublin. Motivet er velkendt fra den græske mytologi: Prinsessen Europa bliver bortført af guden Zeus, der har forklædt sig som hvid tyr. Fortællingen er blevet en del af vores fælleseuropæiske kulturarv og pryder sågar græske toeuromønter.