Fortsæt til indhold
Kronik
Bent Meier SørensenProfessor i ledelse, CBS

Vi skal forsvare Europa imod de grænseløse

Den europæiske civilisation er ved at vågne op til dåd mod techgiganter og Trump. I den åndelige opvågnen tilbyder kristendommen sig som en vigtig ressource. Ikke fordi Vorherre skal heppe på Europa, men fordi krig og død spreder meningsløshed, og der er grund til at søge tilbage til de kilder, der har givet os mening med livet i tusinder af år.

Det var først, da techgiganterne allierede sig med ”mørkets magter”, Trump og MAGA, at det gik op for danskerne, at vi var gået i seng med fjenden. Det er en påfaldende sen erkendelse, for det var jo vores allesammens Bill Clinton, der i 1990’erne havde opgivet at bekæmpe Microsofts monopol, skriver Bent Meier Sørensen. Arkivfoto: Saul Loeb

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllandsposten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Det var let for de amerikanske techgiganter at invadere Danmark. Vi slugte begejstret internettets tidlige løfter om den globale, demokratiske samtale og gratis adgang til al viden. Senere blev mobiltelefonerne til smartphones, og iPads blev omfavnet som en ”interaktiv undervisningsteknologi”. Intet stod nu i vejen for at lade skærmene brede sig i børneinstitutioner…