Krigen i Gaza har flyttet unges interesse for USA. Nu spørger de ikke om amerikansk politik og abortlov

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllandsposten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Ugens højdepunkt for mig som ambassadør i kongeriget Danmark er, når jeg tager på besøg på gymnasier og universiteter. Jeg har besøgt mere end 50 skoler og talt med mere end 10.000 danske studerende, og hvert besøg er vigtigt.

Hver gang jeg træder ind i et lokale fyldt med studerende, der tålmodigt venter, og jeg ser alle de nysgerrige ansigter, bliver jeg spændt på den samtale, vi skal til at have.

Mine første ord er: »Jeg vil vædde på, at I undrer jer over, hvad USA’s ambassadør laver på jeres skole i dag?«

Jeg ser nogle få hoveder nikke. Jeg løfter hånden og siger: »Hvis I undrer jer over, hvorfor jeg er her, så løft hånden,« og jeg ser en hel skov af arme i luften.

Jeg holder en pause. »Jeg vil fortælle jer, hvorfor jeg er her. Jeg er her, fordi I er den klogeste generation i verdenshistorien, og I bekymrer jer mere om planetens fremtid end nogen generation før jer. Jeg er her, fordi I er vigtige. I er fremtiden for forholdet mellem USA og Danmark, og jeg vil gerne have en snak med jer.«

»Men I står over for en udfordring, som ingen generation før jer nogensinde har stået over for. Jeres liv styres af et ord, som jeg ikke kendte til, da jeg voksede op. Og det ord er ”algoritme”.«

Og så holder jeg min telefon op.

»Det er sådan, I får jeres informationer, og det kan være svært at afgøre, hvad der er sandt og ikke sandt.«

Historien om mit engagement med den yngre generation er en rejse. Som på alle rejser er der en begyndelse – min nominering – og uventede begivenheder som den 7. oktober.

Jeg blev udpeget til at være USA’s ambassadør i Danmark i januar 2022.

Da jeg forberedte mig på min høring, læste jeg, at den yngre generation af danskere ikke har den samme følelsesmæssige tilknytning som den ældre generation til forholdet mellem USA og Danmark.

De unges holdninger er formet af nyheder og billeder af kontroverser i USA. Og ofte hører de ikke alle historierne om, hvad der sker i Amerika – Amerikas styrke, mangfoldighed, begejstring og den evige stræben efter at skabe en ”mere fuldkommen union” går nemt tabt i dagens algoritmestyrede nyhedsfeed.

I min første tid i Danmark mødte jeg mange ældre mennesker, som voksede op med forældre, der gennemlevede den tyske besættelse under Anden Verdenskrig.

De blev meget rørt, når de fortalte, hvordan deres forældre havde lært dem, at det er helt afgørende for Danmarks sikkerhed og demokrati at stå sammen med USA.

Jeg har besøgt mindesmærker rundtom i Danmark og set, hvordan danske og amerikanske soldater gang på gang har kæmpet side om side for at forsvare de samme principper om demokrati og menneskerettigheder.

Indflydelsen fra den ældre generation afspejles i styrken af forholdet mellem USA og Danmark i dag, som aldrig har været vigtigere med de store globale udfordringer, vi står over for.

Jeg tror oprigtigt på, at når USA og Danmark arbejder sammen som allierede og partnere, bliver verden et bedre sted.

Jeg indså derfor, hvor vigtigt det er for vores fælles fremtid at indlede en dialog med den yngre generation på gymnasier og universiteter. At lytte til deres spørgsmål og bekymringer og høre deres synspunkter. At bygge fundamentet for vores fremtidige forhold.

Mine tidlige skolebesøg var præget af spørgsmål om amerikansk politik, kvinders reproduktive rettigheder, våbenlovgivning og ofte spørgsmålet om, hvorvidt den amerikanske drøm stadig lever.

Så indtraf tragedien den 7. oktober sidste år, og krigen i Gaza brød ud. Nu får jeg mange spørgsmål om Gaza under stort set hvert eneste besøg.

Det er ikke en nem samtale, men det er vigtigt at tage den.

Selvom der er nogle, der foretrækker at lukke samtalen ned (faktisk var der en underskriftsindsamling på et af universiteterne for at forhindre den amerikanske ambassadør i at møde op og tale på grund af USA’s støtte til Israel), er jeg altid taknemmelig for at få lejlighed til at engagere mig konstruktivt i en samtale med de unge om dette og andre svære emner.

Selvom jeg på ingen måde er ekspert i politik i Mellemøsten, gør jeg altid mit bedste for at besvare spørgsmål åbent og ærligt og for at give en forståelse af USA’s politik og vores bestræbelser på at sætte en stopper for volden.

Jeg taler om vores støtte til en varig fred, hvor både israelere og palæstinensere kan leve i fred, sikkerhed, frihed og velstand.

Nogle gange overrasker jeg de studerende ved at spørge: »Hvor mange af jer ved, at USA er den største udbyder af humanitær hjælp til befolkningen i Gaza?«

Det er sjældent, at nogen rækker hånden op.

Der har været tilfælde, hvor en lille gruppe studerende har domineret diskussionen og undladt at vise respekt for andre synspunkter. Lignende forstyrrelser af den frie idéudveksling har fundet sted i USA.

Men mit indtryk er, at langt de fleste danske studerende gerne vil engagere sig i forskellige emner og høre forskellige synspunkter. Jeg sætter også stor pris på de mange, der efter den formelle præsentation henvender sig til mig og gerne vil høre mere.

Deres lyst til at gå i dialog selv om svære emner ser jeg som et tegn på, at mit engagement er vigtigere nu end nogensinde før.

I den tid, jeg har tilbage i Danmark, vil jeg fortsat engagere mig i skolebesøg, både her og i USA. Jeg håber, at besøgene kan være med til at fremme en civiliseret og respektfuld diskussion, også når der er dyb uenighed.

Det er den civiliserede diskurs, der er så vigtig for at styrke demokratiet i både USA og Danmark. Det er afgørende, at vi, der står i en situation, hvor vi kan engagere os og støtte og opmuntre til en respektfuld og informeret diskussion, rent faktisk også gør det.

Skolebesøgene bekræfter gang på gang min tro på den styrke, de kommende generationer besidder. Med de udfordringer, de står over for, fortjener de vores opbakning og engagement.