Fortsæt til indhold
Kronik
Sophie Løhdepolitisk ordfører (V)

Jeg nægter at være kvote-fyld

Kvoter er ikke ligestilling. Det er at gå med på en falsk præmis om, at kvinder ikke kan selv. Og det kan vi altså godt. Jeg har det fint med at være Sophie Løhde, aktiv i dansk politik, siden jeg var 18 år. Det har vist sig at være godt nok.

Dengang i amtsrådet i Frederiksborg Amt var der langt imellem os kvinder. Og endnu længere imellem de unge af os. Faktisk var der ikke så få ”cigardrenge” i amtsrådssalen, nogle gamle hanelefanter, der var sat i deres måde at gøre tingene på. Det kan føles som noget fra en helt anden tidsalder, og det er det heldigvis også, selv om det i virkeligheden ikke er så længe siden, husker Sophie Løhde. Tegning: Rasmus Sand Høyer

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllandsposten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Jeg var 18 år gammel, første gang jeg blev valgt. På det tidspunkt var jeg Danmarks yngste amtsrådsmedlem og pavestolt. Jeg kan her 20 år senere stadig mærke stoltheden over, at 1.811 borgere i det gamle Frederiksborg Amt havde sat deres kryds ved lige præcis mig. Fordi de syntes, jeg var den bedste kandidat.

Hvis det ofte er kæresten eller manden, der henter i børnehaven, bliver der kommenteret på det. Hvis en kvinde arbejder for sent, ser andre kvinder skævt til hende. Hvis en kvinde har for store ambitioner, er hun en karrierekvinde. Men jeg har aldrig hørt om en karrieremand. Det er åbenbart noget særligt og negativt, at kvinder gør karriere.

Jeg var ikke valgt som kvinde, men som mig.…