Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Patienternes interesser skal sættes før industriens

Mens Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner er begyndt at tage konsekvensen af den øgede viden om, hvad finansielle interessekonflikter betyder for en beslutningsproces, gælder det samme tilsyneladende ikke for Lægemiddelstyrelsen.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Vi skriver denne kronik, idet vi mener, at Lægemiddelstyrelsens ledelse i andre medier ikke har svaret på kritikken angående habilitet. Som læger bekymrer det os, at vi ikke kan regne med den information, vi får fra Lægemiddelstyrelsen.

Finansielle interessekonflikter kan påvirke, hvorledes vi handler og tænker. Helt grundlæggende kan vi påvirkes af finansielle interessekonflikter pga. vores sociale normer, der dikterer, at vi skal gengælde tjenester, venlige handlinger og gaver. Dette fænomen er beskrevet i stort set alle kulturer over hele verden. Mennesker vil gå langt for at gengælde og undgå at blive betragtet som en snylter. At gengælde er oftest så indgroet i os, at beslutninger om at gengælde sker i det underbevidste.

Forskning har vist, at vi ikke er bevidste om, hvordan vores opfattelser, holdninger og adfærd påvirkes af interessekonflikter. Det er derfor ikke nok blot at spørge en politiker om, hvorvidt han/hun mener, en interessekonflikt har haft indflydelse på en given beslutningsproces. Det vil vedkommende ikke selv kunne bedømme. Det er mere hensigtsmæssigt og troværdighedsskabende at skabe klare regler for, hvornår den pågældendes interessekonflikter medfører, at vedkommende skal sættes uden for døren for at bevare troværdigheden i beslutningsprocessen.

Forskning har vist, at vi ikke er bevidste om, hvordan vores opfattelser, holdninger og adfærd påvirkes af interessekonflikter.

Gennem de seneste 10 år er der kommet øget fokus på interessekonflikters indvirkning på læger. Bl.a. er det vist, at læger, der modtager industrisponsoreret undervisning eller modtager gaver fra industrien, udskriver dyrere og mere skadelige lægemidler sammenlignet med læger, der ikke modtager lignende ydelser. Læger mener selv, at de er upåvirkelige af interessekonflikter, men samtidig mener størstedelen af disse læger, at deres lægekollega kan påvirkes af samme finansielle interessekonflikter. Lægers egen vurdering af, hvorvidt en finansiel interessekonflikt har påvirket dem, er således en utilstrækkelig og upålidelig måde at håndtere interessekonflikter på. Derfor beder de førende lægevidenskabelige tidsskrifter om, at artikelforfattere deklarerer alle deres interessekonflikter, og visse tidsskrifter accepterer slet ikke kliniske oversigtsartikler fra forfattere med finansielle interessekonflikter på området.

I Danmark har regionerne og statslige myndigheder formuleret regler for at håndtere lægers interessekonflikter. Sundhedsstyrelsen beder medicinske eksperter og egne ansatte om at deklarere interessekonflikter, så de har mulighed for at forebygge, at fagpersoner kommer til at arbejde med områder, hvor den rådgivning, man giver, kan være påvirket af interessekonflikterne. Medicinrådet, som udarbejder anbefalinger og vejledninger om lægemidler til de fem regioner, tillader ikke, at de læger, de bruger som rådgivere, har finansielle interessekonflikter ift. lægemiddelvirksomheder.

Mens Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner er begyndt at tage konsekvensen af den øgede viden om, hvad finansielle interessekonflikter betyder for en beslutningsproces, gælder det samme tilsyneladende ikke for Lægemiddelstyrelsen, som godkender lægemidler til markedsføring i Danmark og resten af Europa. Habilitetserklæringerne på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside viser, at flere medarbejdere på lederniveau har betydelige interessekonflikter, f.eks. ansættelse inden for de seneste fem år i lægemiddelindustrien eller ejerskab af aktier i medicinalvirksomheder. Dette står i kontrast til forholdene i flere af de lande, som vi normalt plejer at sammenligne os med. I både Tyskland og Frankrig har deres lægemiddelstyrelse en ledelse, som er hentet helt uden for medicinal- eller medikoindustrien. Tysklands lægemiddelstyrelse har derudover nultolerance over for finansielle interessekonflikter hos medarbejdere og eksperter, der indgår i godkendelse af lægemidler. I Sveriges lægemiddelstyrelse foreligger der klare retningslinjer til medarbejderne om, hvordan finansielle interessekonflikter skal håndteres. Medarbejdere i den svenske lægemiddelstyrelse skal f.eks. sælge alle aktier i medicinalvirksomheder hurtigst muligt efter ansættelsen, og personer med tidligere ansættelse i industrien udelukkes fra visse godkendelsesprocedurer i en periode. Lignende regler gælder også i Norge. Den svenske model kunne passende kopieres og indføres i Danmark, så vi er sikre på, at det er patienternes interesser, der kommer i første række.

Lægemidler bør godkendes af uafhængige personer med relevant medicinsk viden og klinisk erfaring. Når personale ansættes, eller eksperter knyttes til Lægemiddelstyrelsen, bør disse personers eventuelle tidligere arbejde i medicinal- eller medikoindustrien ikke altid betragtes som en fordel. Relevante kompetencer kan opnås andre steder i den offentlige sektor. Det er ydermere ikke nok at Lægemiddelstyrelsens medarbejdere deklarerer finansielle interessekonflikter. Der skal også udformes klare retningslinjer, der udelukker personer med finansielle interessekonflikter fra at deltage i beslutningsprocesser, hvor interessekonflikten kan have en indflydelse. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) kræver følgende: »New staff must get rid of any interests they have before they can start to work at the Agency.« De samme regler, som gælder i vores nabolande og for EMA, kunne med fordel også indføres i Danmark.

Udover personlige interessekonflikter hos medarbejderne har Lægemiddelstyrelsen som organisation en strukturel og meget væsentlig finansiel interessekonflikt. Lægemiddelstyrelsen finansieres nemlig overvejende af brugerbetaling fra de lægemiddelvirksomheder, hvis produkter styrelsen godkender til markedsføring. Lægemidler i EU kan godkendes enten centralt af EMA eller af en national lægemiddelstyrelse, hvor der enten umiddelbart eller efterfølgende opnås godkendelse i de andre medlemslande. Hyppigst sker godkendelsen af et lægemiddel ved, at et enkelt medlemslands lægemiddelstyrelse varetager hele godkendelsesprocessen for de andre medlemslande dvs. decentralt. Det godkendende lands lægemiddelstyrelse får betalingen fra virksomheden for godkendelsesprocessen, og lægemiddelvirksomhederne kan frit vælge, hvilket lands lægemiddelmyndighed, der skal have opgaven og honoraret. Lægemiddelmyndighederne i de europæiske lande konkurrerer derfor indbyrdes om at være den mest attraktive samarbejdspartner til medicinalindustrien.

Brugerbetalingen for godkendelse af lægemidler kan udgøre et incitament for de enkelte lægemiddelmyndigheder til at gøre sig så ”industrivenlige” som muligt, herunder hurtigt godkende ny medicin, ikke stille for store krav og ikke stille for vanskelige spørgsmål. Lægemiddelstyrelsen i Danmark har været fremgangsrig i det kapløb og ligger nu nr. fem i rækken af de EU-medlemslande, der godkender flest lægemidler. Den danske Lægemiddelstyrelse godkender f.eks. mere end dobbelt så mange lægemidler som den svenske. Lægemiddelstyrelsens dobbeltrolle i forhold til erhvervsfremme og sikring af befolkningens helbred illustreres ved den store kontrast mellem deres forvaltning af medarbejdernes interessekonflikter og praksis i f.eks. EMA.

Det er nu på tide, at vi ændrer fokus og sætter patienternes interesser foran industriens for at få bedre, sikrere og mindre skadelige lægemidler på markedet. Et første skridt i den retning kunne være at formulere nye regler for at håndtere de finansielle interessekonflikter i Lægemiddelstyrelsen. Det gælder både interessekonflikterne hos den enkelte medarbejder og den strukturelle interessekonflikt i det nuværende system, hvor Lægemiddelstyrelsen finansieres ved at give god service til den industri, hvis produkter Lægemiddelstyrelsen er sat i verden for at kontrollere.

Alle skribenter er medlemmer og kontaktpersoner for Læger uden Sponsor.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Kan sygdom kureres med symbolpolitik?
Ayhan Al Kole
Sundhedspersonale bør værne om patienten og politikerne om integrationsproblemerne.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Skaber Dansk Folkeparti parallelsamfund?

Birthe Rønn Hornbech
Dansk Folkeparti vil smide et udenlandsk barn ud af skolen. Hvordan bliver det så integreret?

Blog: Hvis du har ondt i sindet, så skrig det ud over byens tage, min ven

Majbritt Maria Nielsen
Præcis som når man går til læge, hvis bulen i panden ikke forsvinder, går man altså til psykolog, hvis man er begyndt at overleve i stedet for at leve.

Blog: ”Lykkelænder” eller bloktilskud

Nauja Lynge
Hverken de grønlandske eller danske politikere favner det mindretal, som jeg er en del af.

Debat: Han var alt det, Boris Johnson ikke er

Michael Kuttner
Lord Peter Carrington døde samme dag, som Boris Johnson trådte tilbage som udenrigsminister. De var, for at sige det mildt, forskellige.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her