Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Socialdemokratiet skylder danskerne svar

Med en række helt konkrete spørgsmål vil vi forsøge at få Socialdemokratiet til at melde klart ud, hvad partiet ønsker, udover at gøre Mette Frederiksen til statsminister, skriver regeringspartiernes politiske ordførere.

Illustration: Martin Frøsig

Mette Frederiksen vil gerne være statsminister, og Socialdemokratiet vil gerne have regeringsansvaret. Det forstår vi godt, for når man sidder i regering, kan man rykke Danmark længere og hurtigere i den rigtige retning samt bedre end man nogensinde kan i opposition.

Der er sket meget i dansk politik de seneste år. Og en blind mand kan føle med sin stok, at ikke alt er gået lige nemt. Flertallet i Folketinget har ikke altid været enigt med os. Nogle af os ville gerne rykke hurtigere. Men der er næppe mange danskere, der er i tvivl om retningen for regeringen: Lavere skat på arbejde, så det bedre kan betale sig. Færre afgifter, der gør det billigere at være dansker og letter erhvervslivets byrder. Færre på offentlig forsørgelse. Stop for udvinding og eftersøgning af gas og olie på land og udfasning af kul på kraftværkerne i 2030. Strammere udlændingepolitik. Højere straffe. Og en prioritering der betyder, at vi kan styrke den velfærd, der kan mærkes i hverdagen.

Regeringens ministre bruger timer i folketingssalen på at svare på spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Det gør de selvfølgelig gerne, men det er efterhånden ved at være påfaldende, hvor få spørgsmål Socialdemokratiet i grunden stilles. Og partiet svarer på endnu færre.

Vi viser vores hånd. Mette Frederiksen og resten af Danmarks største parti skjuler sin. Det er på tide, at Socialdemokratiet leverer bare et par svar på, hvad partiet vil med regeringsmagten andet end at have den.

Vi viser vores hånd. Mette Frederiksen og resten af Danmarks største parti skjuler sin. Det er på tide, at Socialdemokratiet leverer bare et par svar på, hvad de vil med regeringsmagten.

Det skal kunne betale sig at arbejde. Det er en klar målsætning for os at rykke balancen, så det for flere danskere bedre kan betale sig at arbejde. Det handler ikke kun om økonomi – det handler også om rimelighed. Det skal selvfølgelig kunne mærkes reelt og kontant, hvis man hver dag står op, trækker i arbejdstøjet og yder en indsats på sin arbejdsplads.

Derfor har vi indført et kontanthjælpsloft og aftalt en skattereform, der efter meget hiv og slæb kom i land lige efter nytår. Fælles for de to ting er, at Socialdemokratiet har været endog meget kritiskt. Der har ifølge Socialdemokratiet ikke været nogen ende på de ulykker, der følger med vores politik. Men fælles for de to ting er også, at ingen ved, hvad Socialdemokratiet vil efter et valg.

I stedet for at give danskerne et klart svar, mumler Socialdemokratiet nu noget om en ”ydelseskommission”, som efter et valg skal se på, om kontanthjælpsloftet bør bestå. Men hvorfor er det så svært? Synes man, at kontanthjælpsmodtagere får for få penge? Ja eller nej? Hvordan kan det være så svært at svare klart?

Det samme gælder med skattelettelserne. Vi har nu igennem to år ustandseligt hørt på, at det gælder om at vælge mellem velfærd eller skattelettelser, som i Socialdemokratiets optik altid er gensidigt udelukkende, når partiet sidder i opposition. Men nu – Socialdemokratiet vælger at være tavst. Ingen ved, om partiet vil tilbagerulle dem sammen med de afgiftslettelser, som Socialdemokratiet har stemt imod. Det kan ikke være svært at svare på.

I sommeren 2015 var der gået hul på Europas grænser. Danmark oplevede, at asyltilstrømningen, som bare var gået op og op og op hjulpet på vej af den socialdemokratiske regerings mange lempelser, slog rekord. De borgerlige partier gik til valg på at rette op på området. Det har vi gjort.

Vi har lavet mere end 70 stramninger af udlændingepolitikken. Det har medvirket til at bringe Danmark i en situation, hvor der er styr på tilstrømningen. I 2017 fik Danmark det laveste antal asylsøgere i ni år. Det går med andre ord den rigtige vej. Og det betyder, at vi kan fokusere på integrationen, hvor vi kan sætte ind over for de problemer – f.eks. i form af parallelsamfund – som har hobet sig op over de seneste mange år.

Mette Frederiksen indledte sin formandstid med at være imod en strammere udlændingepolitik. Da vi lige efter valget skulle stemme om at indføre integrationsydelsen og dermed rette op på den fejl, at Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister afskaffede starthjælpen og dermed gav en flygtningefamilie 120.000 kr. mere i offentlige ydelser årligt, stemte Socialdemokratiet imod.

Integrationsydelsen er en hjørnesten i en stram udlændingepolitik. Det samme gælder i øvrigt kontanthjælpsloftet, for knap 9 ud af 10 ægtepar på kontanthjælp har ikke-vestlig baggrund. Men som med kontanthjælpsloftet blafrer det socialdemokratiske svar i vinden. Svaret gemmer sig i en ydelseskommissions røgslør. Kommissionen skal bl.a. sikre, »at nytilkomne ikke modtager højere ydelser end herboende.« Jo tak. Det er jo bl.a. derfor, vi har lavet integrationsydelsen.

Socialdemokratiet har derudover fremlagt et udlændingeudspil med det centrale element at lave danske asyllejre i et uspecificeret demokratisk nordafrikansk land, der respekterer menneskerettighederne. Et sådant findes vistnok ikke p.t. Det ville være dejligt, hvis det lod sig gøre, og regeringen arbejder for et lignende system med ligesindede europæiske lande.

Men Socialdemokratiet siger, at forslaget kan realiseres af Danmark alene. Er det et løfte eller en vision? Og kan man regne med, at det vil blive gennemført i første valgperiode under en socialdemokratisk regering? Sikkert er det nok, at det ikke bliver lige med det første – hvilket rejser det andet vigtige spørgsmål. For hvad skal der ske, indtil de pågældende lejre måske-måske-ikke en dag etableres? Ingen ved det – måske med undtagelse af Mette Frederiksen, der nok har gjort sig tanker om, hvilke indrømmelser der skal gives til Enhedslisten, Alternativet og De Radikale. Men igen vil Socialdemokratiet ikke ud med det.

”Mandaternes logik” lyder det så typisk. Som et helligt løsen – et ”Sesam, luk dig op”. Der vil jo være flertal for en stram udlændingepolitik, lyder det. Det var der også ved valget i 2011, hvor Helle Thorning garanterede, at der ikke ville komme lempelser. Det endte med, at Morten Østergaard glædestrålende kunne opgøre dem til 45 stykker, da vi skulle til valg i 2015. Så hvorfor skulle det være anderledes denne gang?

Sideløbende med at gøre det mere attraktivt at arbejde og at stramme udlændingepolitikken, så vi kan passe på Danmark og forbedre kernevelfærden, arbejder vi for et Danmark i bedre balance. Et Danmark, der hænger bedre sammen. For det må ikke være sådan, at udvikling, vækst og nye arbejdspladser kun er forbeholdt de større byer.

Det er derfor, at vi har gennemført en landbrugs- og fødevarepakke, som er med til at understøtte vækst i vores landdistrikter. Det er derfor, at vi har liberaliseret planloven, så både kommuner, erhvervsliv og borgere i hele Danmark får bedre rammer for at udvikle byer og virksomheder i respekt for den omkringliggende natur. Det er derfor, at vi har sænket registreringsafgiften, så flere familier får råd til en bil. Det er derfor, at vi gennem to runder flytter næsten 8.000 statslige arbejdspladser fra hovedstaden og ud i resten af landet, og det er derfor, at vi har fundet finansiering til at investere i vores infrastruktur, så danskerne kan komme hurtigere, sikrere og billigere på tværs af landet.

Når vi sidder i regering, handler vi. Vi har bl.a. fundet penge til at udvide Østjyske Motorvej E45. Da Socialdemokratiet sad i regering, nøjedes partiet med at tale om, hvor godt det ville være med en udvidelse, men afsatte ikke så meget som én krone til udbygning.

Tendensen fortsætter i oppositionen. Den taler om en ny Limfjordsforbindelse, og der er ikke grænser for, hvilke motorveje der skal bygges i socialdemokraternes valgkredse. Men de har ikke afsat én krone ekstra til infrastrukturen i deres 2025-plan. Hvor vil de finde pengene?

Og hvordan skal det gå for vores fødevare- og landbrugssektor, der er så vigtig for vækst og udvikling i særligt vores landdistrikter, når en samlet rød blok vil forringe eller helt tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken?

Vi taler helst om vores egen politik. Det gør vi endda meget gerne. For regeringen og regeringspartierne har intet at skamme sig over, når det handler om at skabe politiske resultater. Tværtimod. Men vi savner svar på, hvad Danmarks største parti vil for Danmark. Det har danskerne fortjent fra Socialdemokratiet og Mette Frederiksen inden et folketingsvalg. Indtil videre er der ikke kommet alverden. Og når Socialdemokratiet prøver med et forslag til en vækstplan, ender det med at beskæftigelsen falder med op mod 200 personer. Vi håber, at danskerne snart kan få svar på bare nogle af de spørgsmål, vi har rejst her. Vi vil i den kommende tid gøre vores. Med en række helt konkrete spørgsmål vil vi forsøge at få Socialdemokratiet til at melde klart ud, hvad partiet ønsker udover at gøre Mette Frederiksen til statsminister. De skylder danskerne at lægge kortene på bordet.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Merkel er i gang med sin svanesang

Det tyske drama om asylpolitikken viser, at Merkels dage i tysk politik er ved at være talte.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Fodbold uden dommerfejl er ikke fodbold

Jens-Kristian Lütken
Magien forsvinder fra fodbold, hvis den skal være ren og retfærdig

International debat og analyse: Den oversete humanitære krise i Latinamerika

Ninna Nyberg Sørensen
Flere end tre millioner mennesker har forladt Venezuela, hvis økonomiske krise får stadig større konsekvenser for befolkningen. Nabolandene taler om en humanitær flygtningekrise, og flere er i gang med at tage ekstraordinære migrationspolitiske skridt.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her