Svar på det, I bliver spurgt om, politikere!

Man skulle ikke tro, at det kom som en overraskelse for politikerne, at de skal svare på spørgsmål om den førte politik. Det er vel sådan set meget rimeligt, skulle man mene.

Men åbenbart ikke. Uffe Elbæk, formand for Alternativet, blev interviewet af Clement i programmet "Vi ses hos Clement". I det interview afkrævede Clement nogle ret basale svar på, hvad Alternativets politik på flygtningeområdet var. Det helt centrale spørgsmål var: Vil Uffe Elbæk føre en politik på asylområdet som Sverige har gjort?

Det er altså ikke et svært spørgsmål. Ja, det vil Uffe gerne. Eller nej, det vil Uffe ikke. Men det er for meget at svare på for den gode Uffe. Da Clement ovenikøbet begyndte at hive citater frem, som Uffe Elbæk havde udtalt tidligere, om den svenske asylpolitik, bryder Uffes verden sammen. Hvorfor stiller Clement sådan nogle svære spørgsmål?

Det er Uffe bestemt ikke glad for. Og efter interviewet rasede Uffe Elbæk på Facebook. Han skrev til sine følgere, at han var rasende, da han forlod studiet, og han bestemt ikke mente, at sådan en konfronterende interview var god journalistik. Her havde jeg forventet hånende blikke fra alle dem, der ikke var Alternativets loyale væbnere. Men ak. Der er åbenbart en bred konsensus blandt politikere om, at de ikke skal svare på kritiske spørgsmål.

For pludselig meldte flere andre politikere ud, at de ikke ønskede at stille op til kritiske interviews. Mette Bock fra Liberal Alliance og vores justitsminister Søren Pind sagde i kølvandet på Uffe Elbæks interview, at de havde tænkt sig at boykotte Clement og hans debatprogrammer. "I det her format ’Vi ses hos Clement,’ der når man jo dårligt at fuldføre nogen sætninger, før man bliver udsat for et haglgevær. Det egner sig ikke til sådan en gammeldags type som mig," sagde Mette Bock blandt andet til Tv2.

Og her knækker kæden simpelthen. De her politikere er simpelthen ikke deres ansvar voksent! Journalister er sat i verden for at bide magthaverne i haserne. De skal stille de kritiske spørgsmål, og de spørgsmål, der gør ondt. De skal afkræve konkrete svar på den førte politik, og de skal spørge politikerne, hvad de helt konkret mener, i stedet for at lade politikerne snakke i øst og vest.

Det er da en glidebane, hvis vi lader vores politikere boykotte de journalister, der stiller dem kritiske spørgsmål. Hvis politikerne får lov at vælge og vrage mellem journalisterne og konsekvens kan vælge, kun at lade sig interviewe af mikrofonholdere i stedet for dem, der afkræver dem svar, hvem skal så få politikerne til at stå til ansvar? Hvem skal få politikerne til at være konkrete? Hvem skal få politikerne til at forholde sig til den politik, de fører?

Journalisterne stiller ikke kritiske spørgsmål for at drille politikerne. De stiller kritiske spørgsmål, fordi befolkningen har krav på at vide, hvad dem, der sidder med magten, har tænkt sig at gøre ved et problem. Journalistik skal oplyse, informere og klæde borgerne på til at tage stilling til samfundet. Kritiske og konkrete spørgsmål er en vigtig del af den opgave. Befolkningen har krav på svar. Ikke alt den bullshit-talk, som de fleste politikere er flasket op med.

Har man mod nok til at træffe afgørende beslutninger på Danmarks vegne, så skal man da også have mod nok til at stille op til et kritisk interview. Alt andet er at holde danskerne for nar.