Parisaftalens tynde tråd er ved at briste
Så kom den sidste del af den store klimarapport fra IPCC. Det er ikke behagelig godnatlæsning, men gentagelse af de forrige rapporter om, at der skal handles nu. Men sandheden er, at vi er på vej væk fra løfterne i Parisaftalen.
Kommentarerne i kølvandet på frigivelse af den såkaldte synteserapport har være meget enslydende. Politikere og eksperter konkurrerer om at råbe højest om, hvor slemt det står til med klimaet.
Og der skal ikke herske tvivl om, at det står rigtig skidt til, men det er bare ikke nok med de mange ord. Det er i den sidste ende handling, der skal forhindre udslip af drivhusgasser til atmosfæren – og handling er der ikke så meget af.
Parisaftalen var et flot stykke papir med gyldne løfter om reduktion af udledninger af drivhusgasser – reduktioner, der skulle øges ved forhandling på de efterfølgende COP-møder. Men det skete kun i meget begrænset omfang, som det sås på COP26 i Glasgow og senest på COP27 i Sharm el-Sheik. Konklusionen må derfor være, at verden ikke er villig til at skabe de nødvendige reduktioner, og derfor er verden ikke klar til at indfri Parisaftalens løfter.
Det er beskæmmende, og det handler om, at magt og penge er vigtigere end at stabilisere klimaet til glæde for vores efterkommere. Man kan med god ret sige, at det er meget kortsynet og slet ikke i tråd med opfattelsen om, at mennesket er det mest intelligente væsen, der nogensinde har levet på kloden.
Der er et ønske om at gøre noget seriøst, men der er bare ikke vilje til at gøre det nødvendige. Pudsigt nok, for det er blevet meget billigere at konvertere fossil energi til vedvarende energi, så på den måde er det økonomiske aspekt i den grønne omstillings favør. Desværre er magten hos fossilindustrien stadig enorm stor, og det forhindrer det grønne tiltag.
Så kommer denne rapport til at ændre noget?
Set med positive øjne – ja, det gør den. Der vil være flere beslutningstagere rundtomkring på kloden, som tager det alvorligt, men de er oppe imod andre agendaer, der også har et stort fokus. Det gælder ikke mindst den geopolitiske situation, hvor magtforholdet mellem de store lande og økonomier er sat i spil.
Netop den problemstilling tror jeg desværre vejer tungere end klimaet, hvorfor vi i løbet af de kommende år vil se Parisaftalens tynde tråd blive endnu tyndere og måske springe.