Fortsæt til indhold
Kommentar

Tiden er inde til at tage kernekraft alvorligt igen

Danmark står over for store energipolitiske udfordringer. Grøn omstilling og uafhængighed af russisk gas kræver et sikkert grundlag, som kernekraft muligvis kan levere. Første skridt bør være nedsættelsen af en ny atomenergikommission.

Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I midten af 1950’erne frygtede politikerne herhjemme, at Danmark skulle blive for afhængigt af import af den olie, som drev industrisamfundet.

Derfor vedtog Folketinget den 21. december 1955 loven om nedsættelse af en atomenergikommission, som skulle undersøge mulighederne for fredelig anvendelse af kernekraft til energiproduktion.

Som formand fik kommissionen ingen ringere end den verdenskendte atomfysiker Niels Bohr (1885-1962), som i 1922 havde modtaget Nobelprisen i fysik for sine undersøgelser af atomernes struktur. Kommissionen bestod af forskere og repræsentanter for energisektoren, og deres opgave var at sørge for, at Danmark ikke haltede efter udviklingen i resten af verden, når det handlede om at udnytte den nye energiform til at sikre forsyning og uafhængighed på energiområdet.

Det er enormt mange ubesvarede spørgsmål og ubekendte faktorer i diskussionen om kernekraftens eventuelle rolle i dansk energiplanlægning.

Allerede i 1958 åbnede forsøgsreaktoren på Risø ved Roskilde som en del af atomenergikommissionens arbejde, men uenighederne om atomkraft herhjemme var store i disse år og besværliggjorde processen. Oliepriserne var lave i 1960’erne, og derfor havde de traditionelle energiselskaber i Danmark ikke de store incitamenter til at omstille sig til kernekraft, som dengang var meget dyrt i anlægs- og opstartsfasen.

Oliekrisen i 1973 medførte imidlertid en firdobling af priserne på fossile brændsler, hvilket styrkede interessen for kernekraft, men 1970’erne blev også årtiet, hvor modstanden for alvor voksede. Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA) blev grundlagt i 1974, og den folkelige modstand kulminerede i slutningen af årtiet med en række store antiatomkraftmarcher, hvor omkring 50.000 deltog.

Folketinget besluttede den 29. marts 1985, at atomkraft ikke skulle være en del af den danske energiplanlægning. Den folkelige modstand og udfordringerne med bortskaffelse af radioaktivt affald havde fået politikerne til at satse på andre former for energiproduktion, og ulykken på Tjernobylværket i 1986 forstærkede efterfølgende kun atomfrygten i befolkningen.

Risøs forsøgsreaktor blev taget ud af drift i år 2000, og siden midten af 1980’erne har kun en meget lille del af det danske energiforbrug været dækket af kernekraft importeret fra Sverige. Men det er nye tider nu, hvor dels den sikkerhedspolitiske situation efter Ruslands invasion af Ukraine har sat fokus på forsyningssikkerhed og energiuafhængighed, dels teknologien inden for kernekraft har udviklet sig markant siden 1980’erne og skabt nye muligheder.

I dag er den danske virksomhed Seaborg langt fremme med udviklingen af thoriumbaserede flydende saltatomreaktorer, som både er meget mere sikre end tidligere tiders teknologi og ikke kan anvendes til at producere materiale til brug i kernevåben. Med den nye generation af atomreaktorer ser det også ud til, at udfordringerne med radioaktivt affald er løst, for restprodukterne kræver slet ikke samme sikkerhedsforanstaltninger og langtidsoplagring som i gamle dage.

Thoriumreaktorer er samtidig meget mindre og enklere at konstruere og opstille end de gamle reaktorer på f.eks. Barsebäck, hvis køletårne jo tydeligt kunne ses på den danske side af Øresund.

Moderne kernekraft har potentiale til at blive den sikre energikilde, Danmark har brug for, når vindmøllerne står stille, og når Solen ikke skinner, og hvis Putin for alvor lukker for gashanerne. Det kalder man en ”baseload” – en stabil forsyningskilde, som sikrer, at der er strøm i stikkontakterne i alle danske hjem og hos vores virksomheder døgnet rundt hele året.

Er alle vores problemer så løst? Ikke nødvendigvis. Det er enormt mange ubesvarede spørgsmål og ubekendte faktorer i diskussionen om kernekraftens eventuelle rolle i dansk energiplanlægning.

Derfor bør Folketinget nedsætte en ny atomenergikommission, som skal undersøge mulighederne for indførelse af kernekraft i Danmark grundigt. Sådan vil vi som befolkning og politikere kunne få et oplyst grundlag at diskutere ud fra, så vi kan tage de bedste beslutninger for fremtiden og ikke gentage historiens fejltagelser.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.