CO2-afgift er gift for Danmarks yderområder

Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Hvis du er blandt dem, der tror, at svineproduktionen i Polen og Ukraine sker mere klimavenligt med større interesse for dyrevelfærd og under bedre arbejdsvilkår end i Danmark, så vil du elske Klimarådet og Dansk Naturfredningsforenings forslag om en CO₂-afgift, som vil ramme yderområderne i Danmark som en fårehammer.

Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, og vi kan næsten ikke undervurdere alvoren i situationen. Men det betyder ikke, at alle løsningsforslag er lige gode. Tværtimod. I sådan en situation er det om end endnu vigtigere at være på vagt over for forslag, som på overfladen lyder gode, men som har ingen eller en direkte negativ klimapåvirkning, når de kigges efter i sømmene.

På Klimarådets anbefaling kan vi i år se frem til, at der skal forhandles om en ambitiøs CO₂-afgift. Den vil gøre, at virksomheder med høj klimabelastning må grave dybt i lommerne. Der er sådan set ikke noget galt med princippet om, at de, der sviner mest, skal betale tilsvarende. Men problemet opstår, når man kigger ud på virkeligheden i stedet for ned i regnearkene.

Alle burde efterhånden vide, at Danmark ikke er alene i verden. Heller ikke hvad angår drivhusgasser, hvor vi står for ca. 0,1 pct. af den globale udledning. At fødevareproduktionen er en klimasynder, kan heller ikke komme som en overraskelse – det koster simpelthen på klimaregnskabet at gå mæt i seng.

Tal fra Det Økonomiske Råd viser, at en klimaafgift på 1.200 kr. pr. ton CO₂ vil føre til 14.500 afskedigelser i den danske fødevaresektor, hvilket svarer til én af fire stillinger. Den udvikling kommer jo ikke, fordi danskerne så med ét vælger kødet, æggene og osten fra, men udelukkende fordi vores stolte danske produktion og udvikling vil flytte til blandt andet Polen, Tyskland og Ukraine. De arbejdsløse fra fødevaresektoren, der bliver ladt tilbage, kan så passende omskoles til langturschauffører og Nemlig.com-medarbejdere, som kan fragte det ukrainskproducerede kød til de danske kølediske. Lur mig, om ikke grænsehandlen også vil få et boost. Denne gang vil det ikke være billige øl, men billigt kød, der vil trække forbrugeren syd for grænsen. Bare fordi Klimarådet og dets grønne heppekor ikke kan lide den animalske produktion, så forsvinder den jo ikke ved at lave danske tiltag, der rammer danske arbejdspladser. Den form for klimanationalisme flytter blot produktionen til steder, som har højere klimaaftryk per kotelet og leverer dårligere dyrevelfærd og yderligere belaster klimaet.

Jeg er enig i behovet for at sætte skub i den grønne omstilling, og jeg forstår godt intentionen om, at Danmark skal være et foregangsland i klimaomstillingen. Hvad jeg ikke forstår, er, at man gang på gang fremlægger forslag, der gør det væsentligt sværere og dyrere at være dansker vest for Valby Bakke, kun for at pudse sin egen klimaglorie. Jeg håber, at borgerne uden for de store byer vil gøre deres stemme gældende i den her debat, så det ikke altid kun er dem, der råber højest, som bliver hørt. For klimakampen har behov for et Danmark, som kæmper for internationale handlinger, eksporterer sine løsninger og udvikler nye idéer. Den har ikke behov for klimanationalisme, som eksporterer problemerne i stedet for at løse dem. Det efterlader bare et fattigere Danmark med arbejdsløshed i yderkommunerne og dårligere fødevarer uden at gøre noget godt for klimaet.