Kære Jacob Mark – selvfølgelig er velfærd en handelsvare

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Ekstra Bladet har i disse dage en føljeton om botilbud til børn og unge mennesker, hvor den tidligere ejer har trukket store summer ud til sig selv. Dette har Jacob Mark i klassisk og forudsigelig SF-stil grebet som en mulighed for at beskrive, hvordan velfærd ikke må være noget, man tjener på. Men hvorfor egentlig? Ekstra Bladet har endnu ikke dokumenteret misrøgt af børnene i det konkrete tilfælde, for så er det selvfølgelig ikke i orden.

Jeg mener – for nogen er det lige så forudsigeligt, at det selvfølgelig skal være muligt at tjene penge gennem privatisering af velfærd for de virksomheder, der byder ind på udbuddet, ellers vil de jo ikke byde ind på opgaverne. Faktisk tror jeg ikke på, at kvaliteten kan løftes i vores velfærd uden disruption af velfærdssystemet. Når man har offentlige monopoler, slipper det enkelte tilbud helt for konkurrence – og er der noget, der historisk har vist sig at være negativt, er det manglende konkurrence. For konkurrence sker på flere niveauer. Der er selve elementet mellem pris og kvalitet. Hvad giver man for den ydelse, man modtager? Hvis prisen ikke står mål med kvaliteten, finder man sig et andet sted i fremtiden. Og det er immervæk begrænset, hvor mange virksomheder der ville overleve på længere sigt, hvis de behandlede ældre demente, som Aarhus Kommune gør.

Ligeledes kan man have en konkurrence internt. For de fleste i min omgangskreds betyder arbejdsglæde rigtig meget. Man ved også, hvor de ”gode” arbejdspladser er – og hvor de mindre gode er. Derfor er det attraktivt at have muligheden for at skifte. Det er ikke muligt, når det offentlige har monopolet på den ydelse, som er ens arbejdsområde. Dette bliver kun værre, hvis problemet har rod i den måde, man organiserer arbejdet og arbejdspladsen på. Det offentlige er kendt for mange ting – men fleksibilitet og innovative måder at gøre ting på er ikke en af dem, måske kun innovativt i forhold til at flå befolkningen i skat.

Jeg har en række spørgsmål til Jacob Mark: Hvad er ikke velfærd?
Må man tjene penge på rengøringen på skoler og andre institutioner? Skal privathospitaler forbydes? Hvad med fysioterapi og tandlæger – er det ikke velfærd, siden der findes private aktører, der tjener penge?

Problemet med den udvidede forståelse af, at alt er velfærd, skal findes i, at der ikke er en stopklods, og i alle de gode intentioner om, hvad det offentlige skal tage sig af. Ofrene i dette er de borgere og ansatte, der er tvangsindlagt til de tilbud, som Jacob Mark peger på.

Faktisk burde vi gå den helt anden vej: Vi bør åbne op for, at man kan tjene penge på at drive plejehjem, skoler og børnehaver. Løfte velfærden gennem privat konkurrence og lade det offentlige være med på de enkelte tilbuds finansiering, så borgerne i højere grad kan vælge, om de ønsker en privatskole, der er kreationistisk eller videnskabelig i sit udtryk. Den enkelte borger bør have bestemmelsesfrihed i et frit og oplyst samfund.

Derfor er parolen om, at velfærd ikke er noget, man skal tjene penge på, skammelig og skadelig.