Er du pædofil?
Eller terrorsympatisør? Det er ikke småting, man må lægge øre til, når debatten falder på Instrukskommisionen. Er man for retsstaten og for, at et erklæret lovbrug undersøges, må man nødvendigvis også være tilhænger af både børneægteskaber, pædofili og islamisk terrorisme. Nogenlunde sådan lyder ræsonnementet i debatten om den ulovlige instruks.
Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
At internettets debathav huser tosser, der påstår hvad som helst, er ikke nyt. Desværre er deres ræsonnement i denne sag bare ikke en tilfældig vildfarelse. En vildfarelse, ja, men den er ikke tilfældig.
For der er fra Vermund og Støjberg søsat et massivt spin gående på, at Instrukskommissionen handler om, hvorvidt man er for eller imod barnebrude.
Med eget logo, indsamling, annoncer og flot producerede videoer med den tidligere udlændinge- og integrationsminister i hovedrollen. Man må endda forstå, at budskabet snart skal printes på et banner og hægtes bag en flyvemaskine, så forsøget på fordrejning af sagen kan nå ud til flest mulige borgere!
Det er ikke bare forkert, det er også et uærligt og vildledende spin. Jeg kender ingen, der går ind for børneægteskaber. Ingen. Derimod kæmper både folkevalgte og mange organisationer imod fænomenet og tak for det.
Når mange på trods af det har fået den opfattelse, at sagen handler om barnebrude, er det selvfølgelig, fordi kampagnen og spinnet virker. Dermed pådrager Vermund og Støjberg sig et ansvar for en vildledning af befolkningen. De er begge folkevalgte. Det er ikke i orden.
Det må flere borgerlige sige fra overfor.
Jeg lever med at blive kaldt alt muligt. Sådan er det blevet, når man blander sig i den offentlige debat.
Til gengæld lever jeg ikke med, at man som borger i et oplyst demokrati skal udsættes for bevidst manipulation og fordrejning.
Man påberåber sig at være forkæmper for frihed og imod forkvaklede traditioner fra en formørket ideologi. I virkeligheden gør man sig skyldig i en tendens, vi kender fra småtotalitære regimer: nemlig den, at der gælder særlige regler for ens venner, og at retsstaten bare bygger på nogle irriterende principper, der alene hører hjemme i skåltaler.
Der er i dén grad behov for et solidt forsvar for retsstatens principper. At vi alle er lige for loven, og at loven skal holdes.
Enkelt og vigtigt. Og alligevel så temmelig fraværende i de etablerede borgerlige partier. De synger enten med på spinhistorien om, at det handler om barnebrude, eller forholder sig tavse. Derfor er der behov for et modsvar, som taler kampagnehalløjet imod, tager fløjlshandskerne af og kalder deres bluff.
Men hvordan skal vi så fravriste socialdemokraterne regeringsmagten, spørger nogle. Vil du da ikke gerne have Jakob Ellemann-Jensen som statsminister? Jo, det vil jeg virkelig gerne.
Men vi skal ikke vinde på en forløjet præmis om, at det er de borgerlige mod de pædofile venstreorienterede. Vi skal vinde på et solidt forsvar for retsstaten, for frihedsrettighederne og en genoplivning af den borgerlige anstændighed.
Lige meget hvad I påstår, så er jeg ikke slyngveninde med stormuftien af kalifatet!