Stop dummebøder til ældre mennesker

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Forleden læste jeg her i avisen om en 68-årig kvinde, Gertie Kryschanoffsky, der har måttet blokere 34 numre på sin telefon, fordi hun blev kimet ned af telefonsælgere. Men blokeringen hindrede ikke telefonsælgerne i at få en hul igennem til Gertie. For telemarketingbureauerne har utallige numre, de kan tage i brug i jagten på dagens bedste salgsresultat. Og selvom Gertie flere gange har bedt om at blive slettet af deres opkaldsliste, holdt ringeriet desværre ikke op.

Det er ikke kun på telefon, at sælgerne ivrigt banker på. Mange oplever også utallige e-mails med konkurrencer, hvor man vinde alt fra en iPhone til en charterrejse – bare man trykker ”deltag”. Og falder man i med begge ben og ikke er opmærksom på det med småt, har man helt uvidende også sagt ja til, at man gerne vil kontaktes af alle mulige virksomheder med alverdens tilbud gennem opkald, sms’er og e-mails.

Historien om Gertie mindede mig om min egen faster, som havnede i en lignende situation. Da hun døde, skulle hendes bo tømmes. Hun havde igennem længere tid lidt af demens. Vi var derfor godt klar over, at hun måske ikke havde husket at få smidt de gamle aviser ud, som hun havde tegnet abonnement på. Men i kælderen ventede der os en overraskelse. For hvad vi ikke vidste var, at min faster gennem årerne, i hvad hun troede var en hyggesamtale, havde sagt ja til alle de tilbud, som telefonsælgerne var kommet med. Kælderen var fyldt med bunker af aviser, blade, chokoladeæsker, vand, kaffe – det var som at træde ind i et hjem, hvor beboeren lider af samlermani. Min faster var blevet offer for, at telefonsælgerne kunne blive månedens sælger.

Den vakse kunne fristes til at spørge: ”Hvorfor meldte du hende ikke bare til en nej-tak-liste?” eller ”hvorfor afmeldte du ikke bare alle hendes abonnementer?” Men dengang kendte jeg ikke til nogen liste. Og helt ærligt, det burde jo strengt taget ikke være nødvendigt. Det skulle slet ikke være muligt for telefonsælgere at kunne sælge til svagelige sjæle, der af den ene eller anden grund ikke kan sige nej tak, eller som ikke ved, hvad de siger ja til.

Vi har forbudt, at f.eks. ens energiselskab eller ens bank må ringe én op uden samtykke for at give os et bedre tilbud, der passer bedre til vores forbrug, eller et bedre lån til en mere favorabel rente. Opkald, som har til hensigt, at vi får ud mere ud vores egne penge – og selvfølgelig holde på os som kunder. Men i bund og grund opkald, som ikke kun tjener det formål at tømme vores lommer for mønter – men får os til at passe bedre på dem. Modsat har vi ikke forbudt telefonsalg af bøger, aviser, ugeblade og tidsskrifter, som alle har til hensigt at tjene kassen på én med dyre og langvarige abonnementer.

Der burde ikke være undtagelser, hvor telefonsælgere kan ringe folk op uden deres accept. Som oftest er det ældre, der går i fælden og får en dummebøde, fordi de ikke kan sige nej. Jeg mener, at det bør være et aktivt tilvalg, hvis man gerne vil ringes op og sælges til. Ikke omvendt, hvor man kun slipper for opkald, hvis man er tilmeldt Robinsonlisten, som flere virksomheder i øvrigt har vist, at de blæser et langt stykke.

Ældresagen burde tage kampen op og få presset Folketinget til at stoppe dummebøder til ældre mennesker, der ikke kan tage et ”nej” i sin mund. Telefonsalg skal være et aktivt tilvalg – ikke et aktivt fravalg. Og ønsker man at blive kontaktet, bør det følges op med en bekræftelsesmail, der åbent og ærligt gør en opmærksom på ens samtykke og mulighed for at trække det tilbage. For ingen skal kunne føres bag lyset og blive pumpet for penge, fordi de henkastet har sagt ja til noget, som de ikke er klar over hvad indebærer.