Vil det lykkes EU at rejse sig af sin politiske aske efter coronakrisen?
Frem for at være et værn imod politisk radikalisering har EU vist sig at være en væsentlig årsag til dens vækst på grund af unionens udvidelses- og centraliseringsdrømme, parret med manglende styr på økonomi og frem for alt indvandring.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Hvordan er EU kommet igennem coronakrisen så vidt? Ud fra en helt objektiv betragtning: elendigt. »Vi fik et glimt af afgrunden,« måtte selv EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen indrømme.
Nu er EU tilbage, fast besluttet på at vinde krigen. Eller måske rettere: købe freden.
Det var dengang i marts, hvor de virustruede europæiske nationer unisont (minus Sverige) indså den absolutte nødvendighed af at tage sagen i egne hænder og…