Tak, Løkke. Tak, Ellemann
Politik er et blodigt håndværk.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Tak, er kun et fattigt ord, når Lars Løkkes indsats gøres op.
Hans eget liv var indsatsen i arbejdet for det parti, han tilsluttede sig i en meget ung alder, hvor de fleste overhovedet ikke har taget stilling til, hvad de vil med Danmark.
For de historisk kyndige er Lars Løkkes skæbne ikke ukendt. Mange magthavere er i tidens løb blevet fældet af deres egne. Verdenshistorien er fyldt med eksempler.
Lars Løkkes afgang er omgivet af synlig usselhed i Venstres forretningsudvalg. Flere stod frem i medierne og ville bare rive ned uden at have noget alternativ. Da Lars gik, fordi han ikke ville finde sig i, at hans ytringsfrihed på det kommende landsmøde skulle begrænses, var de samme personer i forretningsudvalget aldeles fraværende og tavse.
Dem, der mobbede ham ud, ville tale politik i stedet for personer. Samtidig forhindrer de formanden i at ytre sig om politik. Det hænger overhovedet ikke sammen.
Siden har vi ikke hørt fra Venstres forretningsudvalg, der fejt gemte sig, da pressen i lørdags ville vide, hvad der foregik.
Men dette forløb i erindringen, er det ekstra modigt, at Ellemann tør stille op på Venstres landsmøde. Det skal han have stor tak for. Han går ind til en krævende post, der tager hele hans liv.
Man kan så udtale et fromt håb om, at forretningsudvalget lægger usselheden på hylden og bakker op om formanden og giver ham den frihed, som en politisk leder nødvendigvis må have. Man kan håbe, at forretningsudvalget vil være mere tro imod den kommende formand. Men man kan have sin tvivl. En gang utro, giver mig tvivl om loyaliteten og troskaben i Venstres forretningsudvalg.
Jeg ønsker Jakob Ellemann al mulig held og lykke. Det får han brug for, hvis han bliver valgt.
Glem ikke ordene fra den gamle venstrehøvding I. C. Christensen:
”Bliver jeg valgt, går jeg ind til en gerning, der på mange måder er besværlig og ikke uden fare for ens indre liv.”