Ipad-generationen ved for lidt om teknologi
Selvkørende biler, kunstig intelligens, virtual reality og solcelledrevne fly. Der er sjældent noget, der kan vække større begejstring blandt børn og unge end vilde teknologiske nyskabelser.
Den teknologiske og digitale udvikling er sat på fast track, og samtidig er populærkulturen fuld af fascinerende film og tv-serier om menneskets evne til at bryde teknologiske barrierer og agere i cyberspace. Den moderne tids teknologiske nyskabelser og drømmescenarier har en spontan wauweffekt på unge, der ydermere har en enestående evne til selv at omfavne teknologiens kvantespring og drage nytte af dem gennem smartphones og tablets. Vi står i dag med en fantastisk generation af teknologibegejstrede unge, som dog alligevel rummer et besynderligt paradoks.
Danske unge er nemlig ikke spor ivrige efter selv at involvere sig i teknologisk innovation. De drømmer i vidt omfang ikke om en uddannelse, der kunne gøre dem i stand til selv at udvikle nye teknologiske løsninger.
Tal fra OECD fra 2012 viser, at 2,6 pct. af danske 15-årige overvejer en karriere som ingeniør, hvilket er væsentligt lavere end f.eks. Tyskland og Sverige. Og beregningerne på baggrund af en rapport fra Center for Ungdomsforskning fra 2016 viser, at de danske tal ikke har ændret sig væsentligt siden. På den ene side er unge altså fascineret af teknologien og storforbrugere af teknologiske devices. På den anden side er det, som om de ikke tager teknologien til sig som andet end noget udefrakommende; noget, som andre har udviklet, og som de gerne forbruger, men ikke kunne forestille sig at engagere sig yderligere i.
Spørgsmålet er, hvorfor det forholder sig sådan. Og er det overhovedet et problem?
Astra, Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, har for nylig sammenfattet en række udfordringer forud for arbejdet med regeringens naturvidenskabsstrategi. Heri henvises til, at danske børn og unges nysgerrighed og motivation for naturvidenskab bliver mindre i løbet af deres skoleforløb. Astra beskriver, at lærerne har vanskeligt ved at arbejde med teknologi i undervisningen, ligesom de har svært ved at synliggøre erhvervsmuligheder for eleverne. Det tyder på, at når unge vælger uddannelse, sker det alt for ofte på baggrund af en skoletid, hvor de aldrig for alvor har fået lov at smage på de muligheder, der venter i et innovativt teknologisk udviklingsmiljø. Og ja, det er problematisk, for indsigt i teknologiens og naturvidenskabens verden er vigtig for den almene dannelse.
I et nyt nationalt 30 mio. kr.-skoleprojekt ”Engineering i skolen”, støttet af Villum Fonden, Industriens Fond, Lundbeckfonden samt A.P. Møller Fonden, er det netop målet at løfte elevers kundskaber inden for teknologi og naturfag gennem en ny undervisningsform, en såkaldt engineering-didaktik. Her skal eleverne arbejde problemorienteret og finde konkrete løsninger på konkrete problemstillinger: Det kan være skadedyrsbekæmpelse i skolegården eller at skulle sammensætte den ernæringsmæssigt bedste madpakke.
Derigennem får eleverne oplevelsen af selv at være de teknologiske og naturvidenskabelige mirakelmagere, der får idéer, opfinder og afprøver. Det motiverer og skaber begejstring.
Den nye undervisningsform bliver afprøvet i 55 skoler i Holstebro, Horsens, Vejle, Lyngby-Taarbæk og derefter i andre kommuner. Forhåbentlig vil det betyde, at flere unge bliver bevidste om mulighederne inden for naturvidenskab og teknologi. Fremskrivninger viser, at der kommer til at mangle 13.500 teknologiske og naturvidenskabelige kandidater i 2025 og 30.000 faglærte på det tekniske område.
Som samfund har vi ikke råd til at se elevernes begejstring for naturvidenskab og teknologi forsvinde som sand mellem fingrene i løbet af deres skoletid. Vi skal derimod nære og stimulere begejstringen. Det skylder vi både den enkelte elev og Danmark som teknologiførende nation.
