Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Aldersforskel er ikke noget, man skal frygte

Der er ikke altid sammenhæng mellem alder og modenhed.

Hej Mads

Du skriver, at du undrer dig over hvorfor unge kvinder dater gamle mænd, og som svar på dette spørger Chris Bay hvorfor det er et problem, hvis kvinder går efter Audier og erfaring.

Altså har vi indtil videre fået dækket tre sider af en sag, selvom der egentlig kun burde være to, når det drejer sig om et forhold mellem to personer. Jeg vil, i kraft af mine snart tyve leveår og mit forhold til en femten år ældre mand, gerne have lov at udgøre den tredje side af sagen for dig samt stille et par spørgsmål.

23-årig undrer sig: Hvorfor dater unge kvinder ældre mænd?

Først og fremmest vil jeg gerne sige, at jeg synes du med dine påstande generaliserer utroligt meget og uden hensyn til, hvordan dit eget udgangspunkt er i forhold til dine veninders og eller deres mandlige, ældre bekendtskabers. Hvordan er du eksempelvis nået frem til, at man ikke kan udfordre eller tilfredsstille manden rent intellektuelt, medmindre man er jævnaldrende, eller han ingen fornuft eller kritisk sans har? Det har du vel ret beset svært ved at udtale dig om, når du hverken er en ung kvinde i et forhold med en mand midt i trediverne eller vice versa.

Dernæst vil jeg gerne spørge dig om, hvorfor du finder det så bekymrende, at en mand har lyst til at date en, der er så meget yngre end en selv. Siden hvornår er personlige præferencer blevet bekymrende, medmindre de er overvejende ulovlige? Skal jeg så også finde det bekymrende, at du kun har lyst til at date en på din egen alder?

Nej, vel.

Du har så travlt med at undre dig over den ældre mands (så at sige) holdninger og handlinger, at jeg tror, du helt glemmer at tage højde for dine egne. Dette gælder også, når du stiller spørgsmålstegn ved, hvordan han retfærdiggør over for sig selv at blande sig i en ung piges liv, når hun ikke kender sig selv særlig godt endnu. For indflydelse fra en, der er ældre, er jo ikke nødvendigvis dårligt, ligesom indflydelse fra en jævnaldrende ikke nødvendigvis er godt.

Kære 23-årig, hvorfor er det et problem, hvis kvinder går efter Audier og livserfaring?

Derfor er alder, eller mangel på samme, heller ikke noget man skal forsøge at hamle op med eller frygte. Selvfølgelig er der en vis sammenhæng mellem alder og livserfaring, men det er der altså ikke altid på samme måde mellem alder og modenhed. Måske har du fået byttet lidt om på disse to i din ivrige undren over dine veninders behov for at date eller være sammen med nogen ældre end dem selv?

For selvom sidstnævnte heller ikke fås ved bare at knipse med fingerspidserne, så får det alligevel dit præmis om, at mandens alder, erfaring, eller "sted i livet" er et krav fra de unge kvinder, til at falde til jorden, hvis det i virkeligheden er modenhed, de søger.

Her til sidst vil jeg prøve på ikke at være for dobbeltmoralsk og generalisere for meget selv, for selvfølgelig er der også de mænd, som går direkte efter en yngre model, og de kvinder som kun har øjne for nogen betydeligt ældre end dem selv. Der er også dem, som godt ved, at deres forhold kun bygger på den formodede ”alderspakke”, materialisme og en ”noget for noget”-mentalitet, som jeg synes, du hentyder til med Mash og Audi Q7-eksemplet. Men den slags forhold hører sig til inden for sugar dating og kan slet sammenlignes med forhold, hvor man er sammen på trods af aldersforskellen og ikke på grund af den.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
23-årig undrer sig: Hvorfor dater unge kvinder ældre mænd?
Mads Bordinggaard Brøndserud, Nordisk Sprog og Litteratur-studerende, Aarhus Universitet
Det er intimiderende for en 23-årig dreng som mig, og det er forargeligt, at mændene kan finde på det.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Danmark er for lille til vilde ulve

Christian Rabjerg Madsen
Ulven har skabt utryghed i Vestjylland, hvor eksperter fra Aarhus Universitet anbefaler, at børn ikke opholder sig alene i skove med ulve. Den utryghed skal vi tage alvorligt, og det er årsagen til, at ulven skal indfanges i Danmark.

Blog: Danmark undergraver demokratiet

Anders Vistisen
Regeringen hjælper Tyskland med at indføre spærregrænse til Europaparlamentsvalg.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her